Pricing Specialist – Fuels B2B
DCC Energi A/S
Hos DCC Energi er prissætning langt mere end tal i et regneark. Vi arbejder hver dag med at optimere priser, sikre konkurrencedygtige tilbud og skabe den rette balance mellem volumen, margin og markedsposition. Derfor søger vi en dygtig Pricing Specialist, som kan omsætte markedsindsigt, data og kommerciel forståelse til konkrete forretningsresultater.
Du bliver en del af vores Pricing & Risk-team bestående af seks specialister og får en central rolle i prissætningen af brændstoffer til både erhvervskunder og forhandlere.
Din rolle
Du bliver en vigtig sparringspartner for salg, indkøb og får direkte indflydelse på de priser og aftaler, der driver en betydelig del af forretningen.
Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:
- Udvikle og implementere prisstrategier for benzin- og dieselprodukter
- Fastsætte priser og løbende optimering af vores produkt- og kundelønsomhed
- Udarbejde tilbud og prisberegninger på større udbud og kontrakter
- Optimere eksisterende prisaftaler med fokus på vækst, volumen og margin
- Analyse af udvikling i markedet, konkurrenter og prispositionering
- Sikre at miljø- og andre lovmæssige krav opfyldes
- Deltage i projekter på tværs af organisationen (herunder IT-projekter)
- Volumen-, margin- og rentabilitetsanalyser som grundlag for kommercielle beslutninger
- Udvikle modeller, værktøjer og rapportering, der understøtter en datadrevet prissætning
- Tæt samarbejde med salgsorganisationen om at udvikle attraktive og konkurrencedygtige kundeaftaler
Hvem er du?
Du har en analytisk tilgang og motiveres af at levere resultater, der gavner forretningen.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med pricing, analyse, controlling eller anden kommerciel rolle
- Er rutineret burger af Excel og arbejder sikkert med omfattende datamængder
- Arbejder med data på en struktureret måde og omsætter resultater til anbefalinger
- Forstår sammenhængen mellem pris, volumen, konkurrence og indtjening
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Trives med at samarbejde bredt på tværs af organisationen og skabe gode relationer til mange forskellige interessenter
- Har en undersøgende tilgang og motiveres af at forbedre metoder og processer løbende
- Bidrager aktivt til fællesskabet og kommunikerer klart på tværs af fagligheder
- Skriver og taler dansk og engelsk
Derfor skal du vælge DCC Energi
Hos os får du en nøglefunktion i en virksomhed, hvor prissætning har stor betydning for forretningens resultater. Du vil indgå i et professionelt miljø med dygtige kolleger, korte beslutningsgange og god mulighed for at forme både løsninger og processer.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, gode muligheder for faglig og personlig udvikling og en kultur med samarbejde, stor integritet og højt engagement.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Pedersen på 2220 5299.
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning inden den 8. november.
Vi behandler ansøgninger løbende og ser frem til at høre fra dig.
Et selskab fyldt med Energi
Hos DCC Energi er vores formål at hjælpe alle fremad i den grønne omstilling, så vi sammen kan forme fremtiden.
En fremtid, hvor mere bæredygtige muligheder sammen med vores eksisterende produkter sikrer, at vi forbliver en relevant leverandør på det danske energimarked. Målet er at udvikle vores aktiviteter i retning af nye energiformer og dermed møde vores kunders fremtidige behov.
I takt med den igangværende energiomstilling udvider vi derfor løbende porteføljen med nye produkter og løsninger – fx. elaftaler, solceller, varmepumper, ladestandere, biogas, HVO og varmepumper.
Vores holdning er, at vi sammen former fremtiden og med det mener vi sammen som kollegaer og i relation til både kunder og samfundet. Derfor er vores mål også at inspirere og udfordre vores kunder til at optimere deres energiforbrug og derigennem skabe de bedste forudsætninger for den gode energi.
Vi arbejder i moderne omgivelser i Nordhavn med gode faciliteter og et lyst, åbent kontormiljø. Du får gode muligheder for at planlægge din arbejdsdag og bliver en del af en virksomhed, som bidrager til den grønne omstilling. Samlet er vi mere end 250 engagerede medarbejdere, der hver dag forsyner private, erhverv og det offentlige med en bred vifte af energiløsninger.
Sammen om fremtiden - dccenergi.dk