Support Technician

dormakaba

Vil du arbejde med nogle af Nordens mest avancerede løsninger inden for automatik og fysisk sikkerhed?

Hos dormakaba er vi i stærk vækst, og vi søger nu en teknisk stærk og løsningsorienteret Support Technician med base i Albertslund. Stillingen er for dig, der ønsker at kombinere praktisk teknisk arbejde ude hos kunderne med teknisk support og rådgivning til samarbejdspartnere, kunder og kolleger i hele Norden.


Du bliver en vigtig støtte for vores samarbejdspartnere i Danmark – både telefonisk og ved installationer på stedet.


Hvad kommer du til at arbejde med?

Som Support Technician bliver du en nøgleperson i vores nordiske organisation. Du kombinerer teknisk support med praktisk arbejde hos kunder og samarbejdspartnere.


• Installere, idriftsætte og servicere avancerede automatiske dørløsninger og sikkerhedssystemer, herunder karruseldøre, sikkerhedssluser, speedgates og lignende løsninger

• Hjælpe kunder, teknikere og samarbejdspartnere med fejlfinding og besvarelse af tekniske spørgsmål

• Deltage i kundebesøg og yde rådgivning sammen med salgsorganisationen

• Yde teknisk support via telefon og digitale supportkanaler

• Samarbejde tæt med vores nordiske Tech Support- og projektmiljøer

• Samarbejde tæt med nogle af vores vigtigste kunder, herunder skandinaviske lufthavne, med særligt fokus på Danmark

• Blive en del af et specialistmiljø inden for højsikkerhedsprodukter og fysiske sikkerhedsløsninger

• Udvikle specialistkompetencer inden for et spændende fagområde i vækst

• Deltage i opgaver og projekter i Danmark og de øvrige nordiske lande. Rejseaktiviteten varierer, men du skal regne med gennemsnitligt 1–2 overnatninger om ugen.


Hvem søger vi?

Vi ser gerne, at du har erfaring med dørautomatik, karruseldøre, fysisk sikkerhed eller adgangskontrol – eksempelvis fra låsesmed faget eller sikkerheds- og automatik branchen.


Derudover forventer vi følgende:

• Solid teknisk forståelse inden for el, svagstrøm eller telekommunikation

• Mindst fem års erfaring med selvstændigt teknisk arbejde

• Fortrolighed med digitale værktøjer og systemer

• Erfaring med kundekontakt og teknisk rådgivning

• En struktureret, løsningsorienteret og handlekraftig tilgang til arbejdet

• Sikker kommunikation på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt

• Kørekort til kategori B og ren straffeattest


Hvad tilbyder vi?

• En varieret rolle med høj grad af selvstændighed

• Spændende teknologi og innovative løsninger

• Nordisk samarbejde og stærke faglige miljøer

• Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

• Firmabil, moderne værktøjer og nødvendigt udstyr

• En central rolle i en organisation med store vækstambitioner

• Mulighed for at blive en førende ekspert i højsikkerhedsløsninger i Norden

• Tæt samarbejde med nogle af Skandinaviens største og mest spændende lufthavnsmiljøer


Klar til næste skridt?

Ønsker du at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, service og sikkerhed og blive en del af et stærkt nordisk team? Så vil vi meget gerne høre fra dig!


Arbejdssted: Albertslund, Danmark

Refererer til: Tech Support Manager FI/DK/SE


Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.