Bliv en del af fremtidens akutsygepleje i Borgernær Sundhed i Sundhedsråd Øst og Øerne

Region Sjælland

Med den nye sundhedsreform overgår akutsygeplejen fra den kommunale hjemmesygepleje til hospitalerne i regionen pr. 1. januar 2027.

Akutsygeplejen skal fremtidigt dække behovet for akutsygepleje i vores sundhedsrådsområde som dækker over kommunerne: Roskilde, Solrød, Greve, Køge, Stevns, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland. Vi søger akutsygeplejersker til Guldborgsund, Faxe, Stevns og Roskilde. Du vil blive tilknyttet én primær base.

Som led i Sundhedsreformen etableres på Sjællands Universitets Hospital en ny Geriatrisk afdeling beliggende i Køge og i Nykøbing Falster. Foruden 2 geriatriske sengeafsnit med tilhørende ambulante funktioner, består afdelingen af et afsnit dedikeret til Borgernær Sundhed, hvorunder akutsygeplejen lægges.

Akutsygeplejen får en central rolle når det kommer til at udvikle nærhed, lighed og sammenhæng for borgerforløbene.

Akutsygeplejen organiseres så vi sikrer nærhed til borgerne og lokalt kendskab. Som akutsygeplejerske i Borgernær Sundhed vil din primære arbejdsplads være i borgernes hjem og på akutsygeplejens klinikker.

Selvom du får en primær base på ét tjenestested, bliver du en del af én samlet organisation med fælles faglige standarder, udviklingsmuligheder og kollegialt fællesskab. Vi søger derfor sygeplejersker som:


  • Er autoriseret sygeplejersker med minimum 2 års klinisk erfaring
  • Har kendskab til akutsygepleje, den kommunale sygepleje eller bare har lyst til at prøve kræfter med noget nyt
  • Trives med at arbejde selvstændigt, og træffe hurtige kliniske beslutninger
  • Evner at skabe tillid og tryghed hos borger og pårørende og er i stand til at tilpasse kommunikationen til den enkelte borger.
  • Tænker sundhedsfremme og er i stand til at arbejde med en forebyggende og støttende tilgang, så borgeren undgår unødvendige indlæggelser.
  • Som har gode samarbejdsevner og som kan se og trække ”fællesskabet” på tværs af sektorerne.
  • Har forståelse for at et godt arbejdsmiljø ikke kommer af sig selv– det skaber vi sammen.
  • Har kørekort

Akutsygeplejens opgaver:

  • Akut sygeplejefaglig vurdering og behandling af borgere i eget hjem
  • Observation, monitorering og opfølgning på komplekse patientforløb
  • IV-behandling, prøvetagning og andre avancerede sygeplejeopgaver
  • Forebyggelse af unødige indlæggelser
  • Tæt koordinering med hospital, kommuner og almen praksis
  • Rådgivning og vejledning af patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Varetage den akutte sygepleje i det næresundhedsvæsen, herunder vurdering, behandling og opfølgning på borgere med akutte behov og komplekse udfordringer.
  • Samarbejde tæt med læger, andre sundhedsprofessionelle og pårørende om den bedste løsning for borgeren
  • Deltage i udvikling og implementering af nye arbejdsmetoder og initiativer inden for akutsygeplejen i den borgernære sundhed
  • Bidrage til et trygt og professionelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kvalitet og udvikling


Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en nyoprettet afdeling med mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens akutsygepleje i en kontekst af nærhed, lighed og sammenhæng
  • Et sygeplejefagligt fællesskab, hvor nytænkning, kvalitet, nærvær og faglighed er i fokus
  • Engagerede og motiverede kolleger, som mødes med positiv indstilling
  • En arbejdsplads med plads til nye ideer og initiativer
  • En arbejdsplads med tætte og spændende samarbejdsrelationer på tværs af sektorer
  • Gode muligheder for løbende kompetenceudvikling
  • En afdeling der har fokus på det gode arbejdsmiljø, dialog og medinddragelse.
  • Et onboardingprogram med fagligt og organisatorisk indhold, hvor du introduceres til alt det nye.

Funktionen er døgndækkende 365 dage om året med skiftende vagter efter aftale.


Om Borgernær Sundhed:

Borgernær Sundhed er et afsnit under Geriatrisk Afdeling på SUH, som er blevet etableret for at understøtte Sundhedsreformens ambition om at skabe et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen.

Afsnittet har følgende opdelte afsnit:

  • Akutsygepleje
  • Sundheds- og omsorgspladser
  • GeriKom – speciallægedækning af sundheds- og omsorgspladser, hvor af der er 168 i sundhedsområdet

SUH overtager myndighedsansvaret for sundheds og omsorgspladserne d. 1. januar 2027, som er beliggende i hver af de ni kommuner. Akutsygeplejens mødesteder vil forholdsvist være placeret i hver kommune. Skriv gerne i din ansøgning hvilket tjenestested du ønsker.

Ansøgning og ansættelsesforhold:

Samtaler forventes at blive afholdt løbende

Ansættelsen sker under overenskomst 3-3217.

Kontakt:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Malene Nielsen 47322402.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.