Salgskonsulent
KARSBERG
Salgskonsulent til erhvervskunder hos Energi Team
Vil du bygge din egen kundeportefølje op i en virksomhed, der ved, hvad den taler om, når det gælder energi? Hos Energi Team får du en nyoprettet salgsrolle med fokus på nye erhvervskunder. Du tager selv initiativ til dialogen og får erfarne energifolk tæt på, når kundens behov skal omsættes til en god løsning.
Ansættelsen er en del af vores ambitiøse vækststrategi i Danmark og du bliver en del af et etableret fagligt miljø i Kolding. Du får samtidig mulighed for at sætte dit eget aftryk på, hvordan den nye kundeportefølje bliver bygget op.
Vil du være med til at skabe nye kundeforhold og opbygge din egen portefølje?
Du finder virksomheder, som kan have gavn af en nemmere tilgang til energiaftaler. Du tager den første kontakt og undersøger, hvordan de i dag køber energi. Herfra driver du salgsdialogen videre sammen med kolleger, der kender markedet i dybden. Målet er at skabe nye kundeforhold og opbygge en portefølje, du selv har været med til at etablere.
Nogle af dine vigtigste opgaver vil være at:
- finde og kontakte nye erhvervskunder
- holde møder, stille de rigtige spørgsmål og forstå kundens situation
- skabe fremdrift fra første kontakt til aftale og følge op undervejs
- arbejde tæt sammen med rådgivere og markedsspecialister.
Dit primære arbejdssted er fra kontoret i Kolding og ude hos kunderne.
Hvem passer ind i rollen?
Du kan lide at skabe kontakt til mennesker, som du ikke kender i forvejen, og du giver ikke op, fordi et godt salg kræver flere samtaler. Du lytter, spørger ind og følger op, når du har lovet det.
Du har måske allerede arbejdet med opsøgende B2B-salg, og savner en rolle med mere rådgivning og et gennemprøvet koncept, der har stor betydning for kundens forretning.
Det er ikke et krav, at du kommer fra energibranchen eller har en bestemt baggrund. Vi lægger mere vægt på dit drive, engagement og din evne til at skabe tillid og din lyst til at lære.
Du har kørekort og kører i egen bil med kørselsgodtgørelse.
Det får du hos Energi Team
- En nyoprettet rolle med plads til at bygge din egen kundeportefølje.
- Daglig sparring med kolleger der har stor erfaring med energi og erhvervskunder.
- En arbejdsplads der forstår at privatliv og arbejde skal hænge sammen.
- Højt til loftet og en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø.
- God fast løn, attraktiv provisionsordning, sundhedsforsikring og pensionsordning.
- Gode muligheder for uddannelse og specialisering.
Tiltrædelse er planlagt til 1. februar 2027.
Er det dig, vi skal tale med?
Hvis du synes stillingen er interessant, så send dit CV og skriv kort om hvordan du arbejder med at skabe nye kunder via linket.