Beredskabs-kolleger med fokus på at udmønte cyber-beredskabsplaner

Energinet

Beredskabs-kolleger med fokus på at udmønte cyber-beredskabsplaner

Telefonen ringer. Den vagthavende analytiker har opdaget en hændelse, der kan påvirke energiforsyningen. Omfanget er endnu uklart, men der er brug for handling. Du samler de rette mennesker, aktiverer beredskabet og sikrer, at de første beslutninger bliver truffet på det bedst mulige grundlag. Med beredskabsplaner og faste processer som støtte skaber du sammen med dine kolleger overblik og retning – også når nye oplysninger ændrer situationen undervejs.

Vil du spille en central rolle i at beskytte Danmarks måske mest kritiske infrastruktur mod cyber-trusler? Kom og vær med til at etablere og sikre, at Energinet kan modstå truslerne gennem opbygningen af et solidt cyber-beredskab.

”I takt med det stigende hybride trusselsbillede og den igangværende udbygning af energisystemerne i Danmark er det vigtigt for Energinet at kunne håndtere en cyber-beredskabssituation. Vi har derfor brug for dig, der kan bidrage til at sikre forsyningssikkerheden under en alvorlig cyber-hændelse,” udtaler Ulla Elmquist Nielsen, Director.

Velkommen til Security Operations Center

På vores kontor i Fredericia eller Ballerup bliver du en del af Security Operations Center (SOC), som er en af fem afdelinger i koncernenheden Cyber- og Informationssikkerhed. Sammen har vi ansvaret for at udvikle organisation, processer og teknologier inden for cyber- og informationssikkerhed i Energinet samt koordinere cyber-beredskabet på tværs af el-, gas- og brintsektorerne i Danmark og i relation til vores udlandsforbindelser.

Dine primære opgaver omfatter at:

  • Etablere og vedligeholde cyber-beredskabsplaner, -kontroller og -øvelser samt understøtte effektiv hændelseshåndtering og -rapportering på cyber beredskabsområdet
  • Sikre integration med andre afdelinger i Energinet, der arbejder med beredskab
  • Etablere den nødvendige cyber-beredskabskultur til at kunne understøtte cyber-beredskabsplaner, herunder at gennemføre uddannelsesinitiativer og facilitere awareness-aktiviteter indenfor området
  • Indgå i vagtordning som 2. line i tilfælde af cyber-sikkerhedshændelser i SOC’en


Selvdreven beredskabs-profil med gode samarbejdsevner

Du har relevant uddannelse inden for beredskab og krisestyring samt erfaring inden for cyber-beredskab. Du kan genkende dig selv i flere af følgende udsagn:

  • Har erfaring med beredskabs- eller øvelsesplanlægning samt krisestyring i større organisationer, gerne indenfor kritisk infrastruktur
  • Har erfaring med arbejde i en SOC, da du vil indgå i 2. line for cyber-hændelser
  • Er procesdreven i din opgaveløsning, har god procesforståelse og erfaring med at implementere procesforbedringer
  • Kan bevare overblikket i en skarp situation, og kan lede en cyber-hændelse helt op til beredskabs-/kriseniveau
  • Kan hurtigt sætte dig ind i compliancekrav og relevant lovgivning på området
  • Kan træffe beslutninger på et ikke fyldestgørende grundlag og du ved, hvornår man skal efterspørge mere information, før du træffer en beslutning
  • Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt og på alle organisations niveauer og til forskellige persontyper


Som person tør du stille kritiske spørgsmål til uklare problemstillinger, og du evner at bryde dem ned til klare og forståelige problemstillinger. Du er tryg i situationer, hvor en konstruktiv faglig diskussion fører til den bedste løsning. Endeligt trives du med at samarbejde og skabe relationer – vi opnår kun resultater i fællesskab.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 12. november. Vi inviterer til samtale løbende, og tillader os at lukke rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat - så send dit CV til os hurtigst muligt. Vi holder 1. samtale fysisk i Ballerup, og 2. samtale i Fredericia eller Ballerup.

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.