Ambulancebehandler eller paramediciner til fastansættelse på døgnvagt i Greve – Ambulance Sjælland
Region Sjælland
Er du ambulancebehandler, paramediciner eller snart færdiguddannet – og ønsker at blive en del af det nye Akutberedskab i Region Østdanmark?
Vi søger netop nu en ny kollega på døgnvagt til vores ambulanceberedskaber i Greve.
Er du klar til næste skridt i dit arbejdsliv? Så er du måske vores nye ambulancebehandler eller paramediciner på ambulancebasen i Greve.
Ambulancebasen i Greve
Vi bemander to ambulancer på døgnvagt alle ugens dage samt to dagambulancer man-fredag.
Du bliver en del af en unik arbejdsplads på en velfungerende base med en stærk kultur, som bygger på faglig stolthed og nære relationer.
Vi deler basen med det kommunale brandvæsen med 6 brandfolk på døgnvagt pr. 1. februar 2027. Du bliver derfor en del af et stort arbejdsfællesskab. Vagtholdene på døgnvagt har fælles aktiviteter og alle tager ansvar for basens samlede drift.
Vi stiller eget vagtværelse til rådighed under din tjenestetid. Vi har gode træningsfaciliteter, clever-ladestandere til opladning af elbil og du er velkommen til at blive en del af en veletableret fælles trivselsklub.
Vi forventer af dig, at:
- Du er løsningsorienteret og omstillingsparat
- Du bidrager positivt til det sociale fællesskab
- Du ser positivt på at blive en del af en ny sundhedsreform til gavn for borgerne
- Du bidrager til faglig kompetenceudvikling og er indstillet på at bidrage til at understøtte vores ambulancebehandlerelever i deres uddannelse
- Du ser dig selv som en specialist i ambulancetjenesten
Ledelse – Arbejdsmiljø – Trivsel
Området ledes af sektionslederne Michael Krobæk og Tabita Grønvold, og sammen med dine kolleger bliver du en del af et fællesskab, som igennem triosamarbejde, medarbejderinddragelse og medindflydelse arbejder aktivt for at skabe arbejdsglæde og udvikling til gavn for borgerne i det nye Region Østdanmark.
Vagtform
Du arbejder på døgnvagt jf. overenskomst og efter lokalt vagtrul, som giver en god work-life balance.
Det praktiske
- Du skal være autoriseret ambulancebehandler eller tæt på afslutning af din uddannelse til ambulancebehandler
- Du skal have kørekort til kategori C/C1.
- Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest til brug i ambulancetjenesten
Ansøgningsfristen er d. 8. november 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 12. november 2026 på ambulancebasen i Greve.
Er du bortrejst, kan samtalen afholdes via teams.
Send os din motiverede ansøgning samt cv, hvis du vil være en del af den nye Præhospitale organisation i Region Østdanmark, et unikt fællesskab og vores nye kollega på ambulancebasen i Greve.
Har du har spørgsmål til stillingen, så tag endelig kontakt til os:
Sektionsleder Michael Krobæk tlf. 51546986 eller [email protected]
Sektionsleder Tabita Grønvold tlf. 51546982 eller [email protected]
Ansættelsesforhold
Du ansættes som behandler/paramediciner, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for FOA 32.44.1.
Natarbejde
Da stillingen kan indebære natarbejde, tilbydes du gratis helbredskontrol før opstart i overensstemmelse med gældende regler.
Hvis du ønsker at gøre brug af tilbuddet, skal du kontakte din nye kommende leder, som vil være behjælpelig med at iværksætte og koordinere forløbet.
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.
Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.
Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.
Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.