Salgsspecialist til Armering & Stålløsninger

Lemvigh-Müller

Trives du med at kombinere kundekontakt, teknisk rådgivning og salg? Kan du lide at finde gode løsninger sammen med kunder og kollegaer? Så er det måske dig, vi leder efter til vores team i Bygge & Anlæg, Lemvigh-Müller A/S.

Bliv bindeled mellem kunder, projekter og produktion

Du bliver en vigtig sparringspartner og skaber værdi for vores kunder, primært entreprenører, betonelementfabrikker og forhandlere, gennem professionel rådgivning og hjælper med at finde de bedste løsninger.

Dine Opgaver Vil Blandt Andet Indeholde

  • Salg og rådgivning af armeringsløsninger
  • Udvikle og vedligeholde stærke kunderelationer.
  • Have budgetansvar for udvalgte kunder
  • Koordinere kundernes behov med interne specialister og produktion.
  • Sikre en høj kvalitet i kundeoplevelsen.

Hvem er du?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du motiveres af salg og relationer, og at du har indsigt i byggebranchen.

Din Baggrund Kan Eksempelvis Være

  • Bygningskonstruktør med interesse for salg.
  • Erfaring med projektsalg.
  • Anden relevant uddannelse eller erfaring.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med armering, stålprodukter eller teknisk projektrådgivning, men det vigtigste er, at du er nysgerrig, løsningsorienteret og har lyst til at gøre en forskel for kunderne.

Som person er du samarbejdsorienteret, tager ansvar og trives med at skabe resultater gennem dialog og gode relationer.

Et stærkt fagligt fællesskab

Du bliver en del af en afdeling med omkring 20 engagerede kollegaer fordelt på tre lokationer. Dit arbejdssted bliver i Randers og ude hos kunderne.

Hos os møder du en uformel kultur, frihed under ansvar og stor hjælpsomhed. Vi deler viden, og arbejder tæt sammen om at skabe værdi for kunderne.

Derfor skal du vælge Lemvigh-Müller

Vi tror på, at mennesker, der trives, også skaber de bedste resultater. Derfor tilbyder vi gode muligheder for både faglig og personlig udvikling samt attraktive medarbejderforhold.

Du Får Blandt Andet

  • Mulighed for firmabil
  • Sundhedsforsikring
  • Attraktive barselsvilkår
  • Overskudsdeling
  • Støtte gennem Lemvigh-Müllers fond ved særlige livsbegivenheder som familieforøgelse og børns uddannelse

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Send dit CV hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi arbejder aktivt med diversitet og inklusion og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. Du er velkommen til at undlade billede, alder og lignende personlige oplysninger i din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Pedersen, Salgschef, Eksternt Salg, på telefon 24 61 06 29.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.