Consultant til Lidls Byggeafdeling

Lidl Danmark

Introduktion

Har du en baggrund inden for byggeri, og brænder du for at udvikle, optimere og kvalitetssikre bæredygtige byggekoncepter? Vil du have direkte indflydelse på, hvordan fremtidens butikker skal udføres i en af Danmarks førende dagligvarekæder? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Consultant!

Hos Lidl tror vi på, at stærke relationer, høj kvalitet og ansvarlighed skaber fundamentet for vores succes. I Byggeafdelingen arbejder vi med at udvikle og optimere vores byggekoncept for butikker samt sikre kvaliteten i alle byggeprojekter. Som Consultant bliver du en central del af et fagligt stærkt og rådgivende team, der formmer fremtidens og branchens mest bæredygtige dagligvarebutikker.

Mød dit #teamlidl

Byggeafdelingen fungerer som en rådgivende ekspertfunktion, der både vejleder organisationen og er dybt involveret i den praktiske udførelse. Du bliver en del af et engageret og professionelt team, hvor vi værdsætter et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, faglig sparring, humor og et stærkt sammenhold. Vi løser udfordringerne i fællesskab og støtter hinanden i hverdagen.

Om jobbet

I rollen som Consultant får du et spændende og varieret ansvarsområde med tæt berøringsflade til hele organisationen:

  • Bygherrerådgivning og kvalitetssikring: Du agerer bygherrerådgiver på en række centrale Lidl-projekter og udfører løbende kvalitetssikring samt rådgivende bistand på butiksbyggerierne.
  • Konceptudvikling og optimering: Du deltager aktivt i projektering, udvikling og optimering af vores byggekoncept med fokus på høj kvalitet og bæredygtighed.
  • Retningslinjer og byggeprogram: Du udvikler og beskriver klare retningslinjer samt ajourfører og optimerer vores samlede byggeprogram.
  • Intern sparring og internationalt samarbejde: Du fungerer som rådgivende sparringspartner for resten af organisationen og arbejder tæt sammen med vores internationale afdeling, der udvikler overordnede koncepter og retningslinjer.

Om dig

Vi søger en fagligt velfunderet kollega, der bevarer overblikket og møder opgaver og mennesker med en løsningsorienteret tilgang:

  • Uddannelse og erfaring: Du er uddannet bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller lignende, og du har gerne mindst 3 års erfaring som bygningskonstruktør.
  • Teknisk indsigt og kvalitet: Du har solid viden om tekniske installationer og konstruktioner generelt samt sans for kvalitet og detaljer.
  • Struktur og engagement: Du arbejder struktureret, har et godt overblik og udviser engagement, der sikrer fremdrift og gode resultater i projekterne.
  • Kommunikation og tilgang: Du har gode kommunikationsevner på skrift og i tale, besidder en god situationsfornemmelse og har en positiv tilgang, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Nysgerrighed: Du har lyst til løbende at lære nye koncepter at kende og udvikle dig sammen med teamet.

Vi tilbyder

  • Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og motiverede kolleger
  • Mulighed for sundhedsordning
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur m.m.

Hovedkontor i hjertet af Aarhus

Vi er beliggende på Godsbanen i Aarhus på vores store og innovative hovedkontor.

Her får du som medarbejder adgang til:

  • Gratis fitnesscenter
  • In-house massageordning
  • Egen-betalt kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi.

Du får derudover også mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.

Ansøgningsfrist d. 9. november. Da vi løbende gennemgår de indkomne ansøgninger, forbeholder vi os retten til at tage stillingsopslaget ned, så snart vi har fundet den rette kandidat.

I rekrutteringsprocessen kan du forvente: Screening, telefoninterview, jobsamtaler og kognitiv test.

Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen, kan du kontakte ansvarlig Recruiter, Anne Kathrine, på +45 60 34 02 99 på hverdage mellem kl. 09.00-13.00 eller ved at sende en mail til [email protected].

Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV!

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.