IT-sikkerhedsarkitekter med driftsforståelse til Cybersikkerhedsarkitektur og rådgivning

Energinet

IT-sikkerhedsarkitekter med driftsforståelse til Cybersikkerhedsarkitektur og rådgivning

Vil du være med til at definere ambitiøse sikkerhedskrav til løsninger, der fungerer i praksis – i en af Danmarks mest samfundskritiske virksomheder?

Energinet spiller en central rolle i den danske forsyning af el og gas og er en vigtig del af den europæiske forsyningssikkerhed. Derfor prioriterer vi cyber- og informationssikkerhed højt. I Cybersikkerhedsarkitektur og rådgivning har vi ansvar for at fastholde det strategiske overblik over og sætte rammerne for Energinets informationssikkerhed

“Du bliver en del af et fagligt stærkt team med nogle af Danmarks dygtigste cybersikkerhedsfolk. Vi søger nu flere kolleger, som forstår driftsvirkeligheden og kan hjælpe resten af Energinet med at gøre sikkerhedskrav konkrete, prioriterede og anvendelige,” fortæller afdelingsleder, Anders Ellekilde-Pedersen.

Fra strategiske krav til sikker drift

Fra hovedkontoret i Fredericia eller vores satellitkontor i Ballerup bliver du en del af et team med brede kompetencer inden for cyber- og informationssikkerhed. Vi arbejder på tværs af teknologi, organisation og regulering og rådgiver både ledelse, projekter, udviklingsmiljøer og driftsorganisationer. Arbejdskulturen er sund og præget af høj faglighed, tillid og samarbejde – også når tempoet er højt.

Din vigtigste opgave bliver at bygge bro mellem strategiske sikkerhedskrav og den praktiske virkelighed i drift og udvikling. Du skal kunne navigere i komplekse systemlandskaber, organisatoriske hensyn og omfattende compliancekrav – og omsætte dem til kontroller, sikkerhedsforanstaltninger og prioriteringer, som kan implementeres og efterleves.

Dine væsentlige opgaver som IT-sikkerhedsarkitekt bliver at:

  • Sparre med udviklings- og projektteams om sikker design af nye løsninger
  • Deltage i arkitekturreviews og risikovurderinger
  • Omsætte compliance- og sikkerhedskrav til konkrete krav i projekter og systemer
  • Udarbejde sikkerhedsprincipper og arkitekturmønstre for AI, cloud og softwareudvikling
  • Hjælpe teams med at træffe de rigtige sikkerhedsvalg, når tid, økonomi og risici skal balanceres
  • Samarbejde tæt med både tekniske specialister og forretningen
  • Forklare komplekse sikkerhedsforhold på en måde, der understøtter gode beslutninger


Vi rekrutterer flere profiler og forventer ikke, at én person kan det hele. Det afgørende er, at du har en stærk sikkerhedsfaglig kerne, forstår driftsmæssige konsekvenser og kan udvide teamets samlede kapacitet. Din særlige styrke kan fx være AI, cloud, sikker softwareudvikling, infrastruktur, identitetsstyring eller en anden disciplin, der styrker sikkerheden i praksis.

IT-sikkerhedsprofil med forståelse for sikkerhed i praksis

Du er en samarbejdsorienteret og fagligt velfunderet sikkerhedsprofil, som kan skabe retning og fremdrift i komplekse omgivelser.

Du kan genkende dig selv i flere af følgende udsagn:

  • Har et solidt fundament inden for IT-sikkerhed
  • Trives i krydsfeltet mellem sikkerhed, teknologi og forretning
  • Kan gøre komplekse problemstillinger enkle og handlingsorienterede
  • Evner at skabe forståelse og opbakning hos både teknikere og ledere
  • Har erfaring med eller interesse for moderne teknologier som cloud, AI og softwareudvikling
  • Kender relevante sikkerhedsstandarder og regulatoriske krav
  • Kan prioritere, skabe fremdrift og holde fokus på det, der skaber størst værdi


Du behøver ikke være ekspert på alle områder. Din nye afdeling lægger vægt på, at du kan bringe dine erfaringer og ideer i spil, samt samarbejde om løsninger, der både er sikkerhedsmæssigt solide og praktisk gennemførlige. Du tager ansvar for dine anbefalinger og bidrager aktivt til teamets fælles faglighed.

Vil du være med til at sikre den kritiske energiinfrastruktur?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV. Vi rekrutterer flere profiler og inviterer løbende til samtale. 1. samtale afholdes online, og 2. samtale afholdes i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn, eller ring til Anders Ellekilde-Pedersen på tlf. 2018 0462.

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.