Support Trainee
Complea A/S
Er du nysgerrig på IT, motiveres du af at hjælpe andre, og har du lyst til at udvikle dine tekniske kompetencer i praksis? Så er du måske vores næste Support Trainee.
Som Support Trainee hos Complea bliver du en del af vores supportafdeling, hvor du får rig mulighed for at lære IT-faget fra bunden og omsætte din viden til praktiske løsninger for vores kunder. Du kommer til at arbejde med mange forskellige teknologier, systemer og problemstillinger, samtidig med at du udvikler dine kompetencer inden for både IT-support og kundeservice.
Du bliver en del af et team, der rummer både erfarne konsulenter og elever, og hvor sparring, vidensdeling og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. Vi samarbejder tæt på tværs af lokationer og hjælper hinanden med at sikre, at kunderne får en hurtig og professionel løsning på deres udfordringer, så de kan fokusere på deres kerneopgaver.
Hos Complea møder du en dynamisk arbejdsplads med korte beslutningsveje og en uformel kultur, hvor dialog, ansvar og samarbejde fylder meget. Vi giver plads til både faglig udvikling og initiativ, og du vil opleve en arbejdsdag, hvor du kan gøre en reel forskel for kunderne.
Dit primære arbejdssted bliver på vores kontor i Horsens Der vil desuden være kundebesøg og samarbejde på tværs af vores øvrige lokationer.
Jobbet som Support Consultant
Jobbet Indbefatter Bl.a.
- Skriftlig, telefonisk og onsite support til kunder
- Oprettelse og nedlukning i Active Directory
- Onsite opsætning af IT-udstyr hos kunder
- Installation og konfiguration af hardware og software
- Fejlsøgning af kundens IT-udstyr
- Support på mobile enheder
- Dokumentation af løsninger i vores systemer
- Håndtering af helpdesk-sager i en bred og varieret kundeportefølje
Vi Forestiller Os, At Du
- Er i gang med en uddannelse som IT-supporter, og har afsluttet grundforløbet ved tiltrædelse i januar 2027
- Har en stor interesse og passion for teknologier og IT-support
- Er en teamplayer med gode samarbejdsevner
- Er ansvarsbevidst, har gåpåmod og opsøgende i din tilgang
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk.
Vi Kan Tilbyde Dig
- En virksomhed med stor fremdrift og konstant fokus på udvikling og optimering
- En grundig introduktion til teamet samt oplæring i arbejdsopgaverne
- En faglig bred og udfordrende elevtid – opfølgning gennem elevplan
- Kompetente, engagerede og enormt hjælpsomme kolleger
- En arbejdsplads med et godt sammenhold og kontinuerligt fokus på trivsel og velvære
- En åben og uformel omgangstone og kultur, hvor vores værdier aktivt benyttes
- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem Complea Academy – herunder relevante certificeringer, kurser, intern vidensdeling mv.
Tiltrædelse efter aftale. Samtaler afholdes løbende.
Har stillingen vakt din interesse, så send gerne dit CV via kontaktformularen nederst på siden. En ansøgning er ikke et krav, hvis dine kompetencer og erfaringer fremgår tydeligt af CV’et.
Ved at indsende dit CV giver du samtykke til, at vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Du accepterer samtidig, at vi må opbevare dit ansøgningsmateriale i op til 6 måneder.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores People & Culture Manager, Cille Bøgeskov Madsen på mail [email protected].
Om Complea
Complea består af +70 talentfulde medarbejdere fordelt på vores kontorer i Aalborg, Frederikshavn, Horsens og Odense, der alle står på spring for at sikre, at vores kunder modtager den bedst mulige service inden for komplette IT-løsninger.
Vi tager det fulde ansvar for de opgaver, vi udfører, og vi sætter pris på gennemgribende åbenhed. Vi er fleksible både over for vores kunder og hinanden, – og sidst, men ikke mindst, så er vi stolte af det arbejde, vi laver og af den virksomhed, vi i fællesskab har udviklet.
Vi befinder os på en spændende rejse, hvor Compleas målrettede vækststrategi kommer til at byde på både organisk vækst samt styrkelse af vores tilstedeværelse igennem opkøb. Derfor glæder vi os til at byde mange flere Compleanere velkommen.
Compleanerne er vores vigtigste aktiv, og vi tager hånd om hver enkelte medarbejder gennem Complea Academy, som sikrer personlig og faglig udvikling.
Afdeling: Support
Lokation: Horsens
Ansøg om denne stilling
Fulde navn *
E-mail *
Mobilnummer *
Fortæl lidt om dig
Upload CV/Resume *Tilladte filtyper:: .pdf, .doc, .docx
Ved at bruge denne formular accepterer du, at denne hjemmeside opbevarer og behandler dine data. *