Security Risk Manager / risikoanalytiker, der motiveres af at omsætte risikodata til strategisk beslutningsstøtte

Energinet

Motiveres du af at være med til at udvikle Energinets risikostyringsramme inden for sikkerhed og beredskab – og være med til at omsætte risikodata til et solidt beslutningsgrundlag for ledelsen? Som risikoanalytiker spiller du en central rolle i at sikre en effektiv risikostyring, der sikrer, at sikkerhedstiltag prioriteres på et oplyst og risikobaseret grundlag.

”I takt med det skærpede trusselsbillede og den øgede regulering af kritisk infrastruktur er en risikobaseret tilgang centralt for Energinets beslutninger og prioritering af tiltag. Vi har derfor brug for dig, der kan bidrage til at udvikle vores risikostyringsramme og være med til at omsætte risikodata til et solidt beslutningsgrundlag for ledelsen,” udtaler afdelingsleder, Henriette Kristensen.

Du bidrager til, at sikkerhedstiltag prioriteres på et oplyst og risikobaseret grundlag

På kontoret i Fredericia eller Ballerup bliver du en del af afdelingen GRC og Inspektioner, som hører under koncernenheden Sikkerhed og Beredskab. GRC og Inspektioner er en nyetableret afdeling, der bl.a. har ansvaret for at sikre rammer og styring for at beskytte kritisk infrastruktur ved at omsætte krav til drift samt koordinere og varetage dialog med myndig-heder om sikkerhed og beredskab, ledelsesbetjening m.m.

Sammen med en kollega har du bl.a. ansvar for at:

  • Videreudvikle vores risikostyringsramme og sikre integration med koncernens risikostyringsmodel på ISO 31000.
  • Kvalificere risici i forhold til trusselstrends i tæt samarbejde med afdelingen med ansvar for trusselsanalyse
  • Være med til at videreudvikle risikokriterier og metoder til identifikation, analyse, evaluering og behandling af risici på tværs af Sikkerhed og Beredskab
  • Vedligeholde og videreudvikle risikoregisteret og sikre kobling mellem risikobillede og beredskab for fysisk sikring og operationel drift som grundlag for prioriteringer og beslutninger
  • Udvikle ledelsesrapportering med fokus på datakvalitet, risikotendenser og beslutningsrelevant indsigt
  • Rådgive ledelsen om væsentlige risici og omsætte risikovurderinger til konkrete beslutningsgrundlag
  • Varetage Sikkerhed og Beredskabs bidrag til den sektorspecifikke risiko- og sårbarhedsvurdering (ROS)
  • Sikre et tæt samarbejde med vigtige interessenter i Energinet vedr. risikostyring – både internt i Sikkerhed og Beredskab og på tværs af Energinet


”Du kan se frem til en spændende mulighed for at få et bredt indblik i Sikkerhed og Beredskabs arbejde, idet du har et tæt samarbejde med øvrige afdelinger i koncernenheden og andre kolleger i Energinet, der arbejder med risikostyring. Samtidig spiller du en vigtig rolle i at opbygge et sikkerhedsledelsessystem i Energinet,” uddyber Henriette.

Struktureret profil, som kan navigere sikkert mellem risiko, regulering og forretning

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med risikostyring med fokus på sikkerhedsmæssige emner (gerne fysisk sikkerhed og beredskab) fra komplekse, regulerede organisationer, ligesom du har rådgivet ledelsesniveauer om risici og prioriteringer.

Derudover søger vi følgende færdigheder:

  • Indgående kendskab til anerkendte risikostyringsstandarder som ISO 310000 og erfaring med risikostyring som et vigtigt element i et GRC-system
  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, herunder formår du at omsætte risikodata til et beslutningsgrundlag for ledelsen
  • Erfaring inden for sikkerhedsområdet, herunder erfaring med eller interesse for beskyttelse af kritisk infrastruktur, er en fordel


Som person arbejder du analytisk og struktureret og kan skabe fremdrift i en kompleks organisation. Samtidig formår du at dykke ned i konkrete risici, men også har et skarpt blik for at omsætte risikodata til overordnede analyser og trends. Endelig er du en god kollega og trives i en tværgående rolle, hvor du skal arbejde tæt sammen med mange forskellige interessenter.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 8. november. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 16. og 18. november, hvor vi holder 1. samtale online, og 23. november, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Henriette Kristensen på tlf. 2611 1562 tirsdag eller torsdag i tidsrummet

kl. 08-11 (træffes ikke i uge 42).

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.