D365 Senior Business Central Consultant - Finance
9altitudes Denmark
Hos 9altitudes søger vi en erfaren Senior Business Central Consultant med stærke kompetencer inden for Finance.
Som en del af vores Dynamics 365 Business Central-team bliver du trusted advisor for vores kunder og guider dem sikkert gennem både implementeringer, optimeringer og digitale transformationer. Du får en central rolle i projekter, hvor du omsætter komplekse forretningsbehov til værdiskabende løsninger og sikrer, at kunderne får det maksimale ud af deres Business Central-investering.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab af konsulenter, specialister og udviklere, der hjælper hinanden med at skabe resultater. Hos os er samarbejde, videndeling og personlig udvikling en naturlig del af hverdagen.
Dit daglige eventyr
Din rejsetaske vil blive fyldt med:
- Rådgive kunder om finansielle processer og best practice i Business Central
- Analysere kundernes forretningsbehov og omsætte dem til konkrete løsninger
- Konfigurere og implementere finansfunktionalitet i Business Central
- Facilitere workshops og sparre med kundernes økonomi- og forretningsteams
- Understøtte test, træning og go-live hos kunderne
- Optimere eksisterende Business Central-løsninger og processer
- Samarbejde tæt med projektledere, udviklere og andre konsulenter
- Opbygge langsigtede og tillidsfulde relationer med kunderne
Færdigheder
Kompetencer
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring som Business Central eller Dynamics NAV Consultant inden for Finance
- Har stærk forståelse for finansielle processer såsom finansbogholderi, kreditorer, debitorer, moms, rapportering og controlling
- Har erfaring med Continia-løsninger som f.eks. Document Capture, Expense Management eller Payment Management
- Trives i rollen som rådgiver og kan skabe tillid hos kunder på alle niveauer
- Har erfaring med kravspecificering, workshops og implementeringsprojekter
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk
- Arbejder struktureret og motiveres af at skabe konkrete forretningsresultater
Til gengæld forventer vi, at du har erfaringen og nysgerrigheden til at finde den rigtige vej sammen med kunden og teamet.
Din rejsepakke bliver fyldt med
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling indenfor konsulentbranchen. Du får en kreativ mulighed for at sætte dit aftryk indenfor et meget centralt område i 9altitudes. Du bliver en del af et internationalt team med en "can-do"-attitude.
Bl.a. får du:
- Interessante produkter og kundecases der udfordrer og giver værdi
- Et job med udvikling af faglige og personlige kompetencer
- Et miljø hvor sparring med kollegerne er en naturlig del af hverdagen
- Et behageligt arbejdsklima med fokus på work-life-balance, uformel omgangstone og socialt miljø
- Fleksibel arbejdstid og frihed under ansvar, med mulighed for at planlægge egen arbejdsdag
- Mulighed for at vælge kontorer på tværs af landet
- Attraktiv lønmodel med kollektiv bonus og personalegoder
- Internationale og lokale kolleger med høj faglighed og ambitioner om at være de bedste.
Kan du se dig selv kombinere din Business Central-erfaring med din passion for finance?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Hos 9altitudes får du mulighed for at tage næste skridt på din egen karriererejse, samtidig med at du har dygtige kolleger omkring dig, som du kan sparre, lære og udvikle dig sammen med.
Kontakt os
Om os
9altitudes er en international og proaktiv forløber inden for teknologi og procesoptimering med kontorer i blandt andet Danmark, Holland, Belgien, Slovenien og Frankrig. Med mere end 800 medarbejdere dækker vi en bred vifte af kerneområder – herunder MS Dynamics ERP og CRM, BI, BC og PLM.
I Danmark har vi kontorer i Kolding, Aarhus, Esbjerg, Hørsholm, Odense, Sønderborg, Aalborg og Thisted og tæller mere end 160 medarbejdere.