Børnefysioterapeut til Hvidovre Børneterapi

Hvidovre Kommune

Fysioterapeut til Hvidovre Børneterapi søges grundet opnormering.

I forbindelse med nye opgaver i Hvidovre Børneterapi, har vi fået en opnormering og har derfor en ledig stilling som børnefysioterapeut på 37 timer/uge med tiltrædelse 1. december 2026.

Børneterapien i Hvidovre er organiseret under Sundhedsplejen og har lokaler i Hvidovre Familiehus. Vi er en terapeutgruppe på 8 terapeuter - 3 ergoterapeuter og 5 fysioterapeuter, samt en terapeutfaglig teamleder.

Hvidovre kommune har en ambition om at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Som en del af denne strategi understøtter terapeuterne fokus på bevægelse og deltagelse i meningsfulde børnefællesskaber i både almen og specialiserede dagtilbud og skoler.

Vi søger en terapeut der brænder for at arbejde med børn i alderen 0-18 år, med en stor del af timerne indenfor specialområdet, både i skoleregi og i dagtilbud. Der vil desuden være opgaver omkring varetagelsen af genoptræningsplaner og understøttelse af børn i almene dagtilbud. Vi søger en terapeut der ser muligheder i at arbejde tværfagligt og familieorienteret i en hverdag med mange forskellige opgaver.

Vi vægter høj faglighed, kollegial sparring og et godt arbejdsmiljø i dagligdagen.

Hvidovre Børneterapi Terapeuterne er en terapeutgruppe med høj faglighed samt stor tryghed og tillid terapeuterne imellem. Mange opgaver udføres selvstændigt i terapien, dagtilbud eller skole. Men vi arbejder også sammen både tværfagligt og monofagligt. Det vægtes, at der er plads til at bede om hjælp, hvis noget er svært. Vi prioriterer faglig udvikling og sparring højt i det daglige arbejde.

Vi forventer, at du:

  • Er autoriseret fysioterapeut med erfaring fra børneområdet
  • Kan understøtte barnets deltagelsesmuligheder ved et blik for bevægelse og deltagelse i meningsfulde børnefællesskaber både i almene og specialiserede miljøer
  • Har erfaring med både træning af enkelte børn og vejledning til forældre og andre samarbejdspartnere omkring familien.
  • Trives med at arbejde selvstændigt og kan bevare overblikket i en varieret hverdag og samtidig nyder og bidrager til tværfagligt samarbejde
  • Har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
  • Har en anerkendende og nærværende tilgang til arbejdet med børn, familier og andre samarbejdspartnere
  • Erfaring med diverse standardiserede test og screeningsredskaber er en fordel

Vi tilbyder dig:

  • En mentorordning for nye medarbejdere, der sikrer en god opstart og indføring i dine opgaver samt sparring og fokus på faglig udvikling
  • At arbejde som selvtilrettelægger
  • Et spændende job med varierende arbejdsopgaver
  • Gode og engagerede kollegaer både monofagligt og tværfagligt
  • Deltagelse i netværksgrupper med omkringliggende kommuners børneterapeuter

Ansøgningsfrist fredag den 23.10. 2026. Der afholdes samtaler tirsdag den 27.10.2026.

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Kontakt

Teamleder Børneterapien Hvidovre Pia Møller Jensen, tlf.nr: 61 97 16 21

TR i Hvidovre Børneterapi Cecilia Madsen, tlf.nr: 50 84 40 07

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.