Bliv privatrådgiver i Nykredit og Spar Nord i Vejgaard – og gør en forskel for vores kunder

Nykredit

Som rådgiver i vores lokale bank i Vejgaard får du mulighed for at kombinere vores engagement i lokalområdet med alle de muligheder og fordele, vi som foreningsejet bank kan tilbyde vores kunder og kolleger. Vi er nemlig ikke helt som de andre – og det vil du også mærke, når vi kan byde dig velkommen som privatrådgiver.

Du får ansvaret for en attraktiv portefølje med både kreditstærke og formuende kunder og bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi løfter i flok, har høj trivsel og et kollegaskab, vi er stolte af.

Vær med til at skabe gode kundeoplevelser

Som privatrådgiver er din vigtigste opgave at sikre både eksisterende og nye kunder den bedste rådgivning og kundeoplevelse i tæt samarbejde med dine kolleger på tværs af banken. Du bliver kundens faste rådgiver og får mulighed for at følge kunderne gennem forskellige faser af livet og deres økonomiske udvikling.

Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at:

  • Rådgive privatkunder om bolig, investering, pension og daglig økonomi.
  • Skabe gode og langvarige kunderelationer gennem nærværende rådgivning.
  • Identificere kundernes behov og tilbyde relevante løsninger på tværs af banken.
  • Vise uventet opmærksomhed og levere service i særklasse.
  • Bidrage aktivt til afdelingens udvikling og resultater.


Er det dig, vi leder efter?

Vi søger en erfaren og fagligt dygtig kollega, der:

  • har lyst til at arbejde med en kreditstærk og krævende kundegruppe,
  • har en målrettet tilgang til rådgivning og trives med både eksisterende og nye kunder,
  • er en holdspiller med smittende humør og ønsker at bidrage til vores gode fællesskab,
  • har solide kompetencer inden for privatøkonomi og erfaring med helhedsorienteret kunderådgivning,
  • kan bevare overblikket, også når det går stærkt.


Herudover har du relevant bankfaglig erfaring og uddannelse, ligesom du har styr på dine certificeringer og et solidt kredithåndværk.

Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

Dit nye team

Du bliver en del af et team bestående af 12 kolleger, der sammen skaber resultater, glade kunder og et godt arbejdsmiljø. Vi er kendt for vores høje trivsel, solide sammenhold og gode humør, og du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, sparrer på tværs og fejrer resultater sammen.

Vores kunder spænder fra førstegangskøbere til mere formuende privatkunder, og vi arbejder hver dag for at skabe værdifulde relationer og den bedste kundeoplevelse.

Derudover tilbyder vi:

  • En attraktiv kundeportefølje med både kreditstærke og formuende kunder.
  • Et solidt bagland af dygtige kolleger, der giver uvurderlig støtte i hverdagen.
  • En arbejdsplads, hvor lokal frihed og engagement giver plads til at gøre en forskel.
  • Mulighed for at arbejde med mindre erhvervskunder og udvikle dine kompetencer på tværs af privat- og erhvervsområdet.
  • Mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer, blandt andet gennem mentorrollen for trainees.


Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte mig, lokalbankchef Peer Kristensen på tlf. 96 30 33 20 eller mobil 25 27 00 13, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn: Peer Kristensen | LinkedIn.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.