Student Sales Development Representatives – 5 stillinger til UNIT IT i Aarhus
Unit IT
Har du lyst til at prøve kræfter med B2B-salg, lære hvordan man åbner døren til nye kunder og få reel kommerciel erfaring allerede under dit studie? Så kunne det her være relevant for dig.
Om rollen
Vi bygger lige nu et helt nyt Sales Development-team i Aarhus og søger fem ambitiøse studerende, der har lyst til at være med fra starten.
Du er måske på første år af din kandidat eller et tilsvarende sted i dit studie og nysgerrig på en karriere inden for salg og forretningsudvikling.
Du bliver en del af et ungt miljø, hvor du sammen med resten af teamet arbejder tæt med både salg og marketing om at skabe nye kundedialoger og forretningsmuligheder.
Stillingen er på 10–15 timer om ugen. Arbejdstiden planlægges med hensyn til dit studie, så der er plads til både undervisning og eksamensperioder.
Dine opgaver
Din vigtigste opgave er at skabe og kvalificere nye kundemuligheder gennem målrettet research, personlig kontakt og systematisk opfølgning:
- Identificere og researche relevante virksomheder, beslutningstagere og øvrige stakeholders
- Skabe den første kontakt til potentielle kunder via telefon, e-mail og LinkedIn
- Følge op på leads fra kampagner, events og webinarer samt rekruttere relevante deltagere
- Kvalificere leads, forberede salgsdialoger og understøtte mødebooking
- Sikre høj datakvalitet i HubSpot og bidrage til at udvikle teamets processer og best practice
Kort sagt følger du kunderejsen fra den første research og kontakt til et kvalificeret lead og et muligt møde. Samtidig hjælper du med at holde data og arbejdsgange skarpe, så teamet kan arbejde effektivt og lære af indsatsen.
Din profil
Du behøver ikke have salgserfaring. Det afgørende er, at du har lyst til at lære, tager initiativ og bliver ved, når den første kontakt ikke fører til et ja.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en kandidatuddannelse eller tilsvarende
- Er nysgerrig på salg, forretning og mennesker
- Ikke er bange for at tage kontakt til mennesker, du ikke kender
- Motiveres af mål, progression og resultater
- Er vedholdende, struktureret og tager ansvar
- Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk
Hvorfor overveje rollen?
Du lærer professionelt B2B-salg fra den første research til den kvalificerede kundedialog. Undervejs opbygger du praktiske kompetencer inden for behovsafdækning, kommunikation og forretningsudvikling, som du kan bruge videre i din karriere.
Du kommer med fra begyndelsen og får mulighed for at præge teamets kultur, arbejdsgange og tilgang til Sales Development. Det giver dig erfaring med både at løse de daglige salgsopgaver og udvikle den måde, teamet arbejder på.
Hvad du vil få hos os
Hos os bliver du en del af et professionelt miljø med højt tempo, godt sammenhold og masser af læring.
Du får praktisk erfaring med outreach, leadkvalificering, mødebooking, HubSpot og samspillet mellem salg og marketing – samt mulighed for at tage mere ansvar i takt med, at du udvikler dig.
Ansøgning
Vi søger fem personer til teamet og evaluerer og inviterer løbende til samtaler, så send din ansøgning så snart som muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Rikke Møller Bendixen på +45 52 34 53 00.
Husk, at ovenstående beskrivelse af stillingen er udtryk for den ideelle kandidatprofil. Vi tror på inklusion og mangfoldighed og opfordrer dig til at sende en ansøgning, selv hvis du ikke matcher alle krav – uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap, oprindelsesland eller etnicitet.
Om Unit IT
Hos Unit IT bliver du en del af en familieejet virksomhed med en stærk kultur og et fællesskab, hvor vi deler viden, støtter hinanden og skaber værdi sammen. Vores kerneværdier – WE DARE, WE CARE, WE ARE UNITED – er nøglepunkter i alt, hvad vi gør.
Unit IT har i dag seks danske lokationer med hovedkontor i Middelfart samt kontor i Prag, Tjekkiet. Unit IT leverer en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud-løsninger samt specialistviden inden for områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Unit IT er en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC). USTCs portefølje indeholder bl.a. aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT og bæredygtig energi – og er repræsenteret i 38 lande med flere end 4.500 ansatte.