Schou søger Product Coordinator - Do It Yourself

Schou

  • Bliv omdrejningspunktet i en kvalitetsdrevet indkøbsproces – helt fra vareoprettelse til levering.

Motiveres du af at følge opgaver til dørs og få komplekse processer til at gå op i en højere enhed? Har du et skarpt øje for struktur og detaljer? Vi vækster – Og har brug for dig, der kan holde hovedet koldt og kvaliteten i top, når tingene går stærkt.

Hos Schou bliver du en del af en af Nordens største handelsvirksomheder, hvor hverdagen er præget af højt tempo, stort ansvar og en bred international kontaktflade. Vores produkter udvikles i tæt samarbejde med leverandører i Fjernøsten og sælges til nogle af Europas største detailkæder.

Du bliver en del af et team, der arbejder med nogle af Schous største og vigtigste kunder, hvor kvalitet, struktur og stærkt samarbejde er afgørende for succes. Du får en central rolle i at sikre, at produkter, data og processer håndteres professionelt i hele flowet, samtidig med at du bidrager til en smidig koordinering mellem leverandører, kunder og interne afdelinger.

Dine arbejdsopgaver

Som Product Coordinator bliver du en vigtig del af et engageret indkøbsteam, hvor dit primære ansvar at sikre, at vores produkter kommer sikkert gennem processen fra oprettelse til afskibning.

Du får en varieret hverdag med mange kontaktflader og opgaver inden for produktkoordinering, compliance og kvalitetssikring. Rollen kræver, at du evner at prioritere og bevare overblikket, når der er mange projekter og deadlines i spil samtidig.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Daglig kommunikation med udenlandske leverandører.
  • Opfølgning på ordrer, leverancer og deadlines.
  • Godkendelse af artwork, emballager og manualer.
  • Vedligeholdelse af stamdata og produktinformation.
  • Opfølgning på produktgodkendelser, testrapporter og compliance-relaterede opgaver.
  • Tæt koordinering med indkøb, kvalitet, compliance, logistik, salg og øvrige relevante afdelinger.
  • Bidrag til løbende optimering af processer og arbejdsgange.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Din profil

Du trives i en koordinerende og administrativ rolle, hvor struktur, kvalitet og samarbejde går hånd i hånd. Du er grundig i dit arbejde, tager ansvar for dine opgaver og sikrer, at tingene bliver fulgt helt til dørs. Samtidig er du positiv og omstillingsparat, også når prioriteringer ændrer sig i en travl hverdag.

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder systematisk, struktureret og grundigt.
  • Har øje for detaljer og fokus på kvalitet.
  • Kan håndtere mange opgaver samtidig uden at miste overblikket.
  • Er en positiv og smilende holdspiller, der bidrager aktivt til samarbejdet.
  • Trives med en bred kontaktflade på tværs af afdelinger og leverandører.
  • Kommunikerer flydende på engelsk i både skrift og tale.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra indkøb, ordrebehandling, produktkoordinering eller en lignende administrativ funktion, men det vigtigste er, at du har lysten til at lære, udvikle dig og blive en del af et stærkt team.

Kom med ombord

Hos Schou bliver du en del af en sund familieejet virksomhed. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv, og derfor gør vi vores bedste for at skabe de rette rammer for både faglig og personlig udvikling.

Vi er ærlige, passionerede og innovative. Du vil opleve en kultur præget af høj faglighed, stærkt samarbejde og dygtige kolleger, der hjælper hinanden med at lykkes. Samtidig får du mulighed for at arbejde med nogle af markedets største kunder og være en del af et team, hvor tempoet er højt, og resultaterne skabes i fællesskab.

Derudover tilbyder vi blandt andet:

  • Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde.
  • Personalearrangementer sommer og vinter.
  • Frokost- og frugtordning.
  • Attraktiv sundhedsordning.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vil du også være en del af Schou?

Kan du se dig selv i ovenstående, og ønsker du at blive en del af Schous fortsatte udvikling, så send din ansøgning via nedenstående link.Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, Lead Category Buyer, Lena Mensel Dohlmann på tlf. 2620 0218.

Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter inden for hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med et 6.000 m² stort showroom, og vi råder over 80.000 m² lager i Vision Park, Kolding, hvor vores hovedkontor også er placeret. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Sydafrika og Tyskland, samt en betydelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed.

Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I Vision Park har vi faciliteter som padel- og pickleballbane samt et fitnesscenter til rådighed for vores medarbejdere. Hos Schou bliver man en del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø med rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Læs mere på www.schou.com

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.