Schou søger en Spareparts Planner

Schou

Vi søger en dedikeret Spareparts Planner, som kan varetage det fulde ansvar for indkøbsrelaterede opgaver indenfor reservedele fra bestilling til levering. Rollen kræver dygtighed inden for koordination og optimering af processer, samt en operationel tilgang til daglige opgaver, hvor både dataanalyse, planlægning og tæt leverandørkontakt er i fokus.

For at få succes i rollen, ser vi gerne, at du har erfaring med dataanalyse og kan træffe beslutninger baseret på analyser af leverandørperformance, indkøbsvolumen og omkostningsstrukturer. Du skal kunne optimere arbejdsprocesser gennem systemer som ERP og lagersystemer og anvende data til at sikre effektive arbejdsflows og lagerstyring, samt håndtere bogføring af kreditnotaer.

Du motiveres af at skabe struktur, overblik og præcision gennem data og analyse. Du trives med at arbejde i dybden med datasæt, identificere mønstre og omsætte indsigter til konkrete beslutninger, der sikrer høj leveringssikkerhed, optimal lagerstyring og effektive processer. Du er typen, der opdager afvigelser, før de udvikler sig til problemer, og som naturligt udfordrer eksisterende arbejdsgange med fokus på forbedringer.

Derudover ser vi gerne, at du

  • Har en relevant uddannelse inden for indkøb, logistik, supply chain eller tilsvarende.
  • Har minimum 3-5 års erfaring fra en lignende rolle, hvor planlægning, disponering, lagerstyring eller indkøb har været en central del af hverdagen.
  • Har erfaring med operationel håndtering af reservedele eller lignende produktgrupper, hvor datadrevne beslutninger og leverandørstyring har været centrale elementer.
  • Arbejder metodisk, struktureret og med stor nøjagtighed samt evner at følge opgaver helt til dørs.
  • Er analytisk stærk og træffer beslutninger på baggrund af data frem for mavefornemmelser.
  • Har en naturlig interesse for planlægning, forecasting, lageroptimering og procesforbedringer.
  • Trives med opgaver, der kræver fordybelse og opmærksomhed på detaljer.
  • Har økonomisk forståelse og erfaring med at arbejde ud fra forretningsmæssige og finansielle parametre.
  • Har stærke IT-kompetencer, særligt inden for Excel, og gerne erfaring med Power BI samt ERP- og lagersystemer.
  • Har forståelse for tværgående koordinering og evnen til at skabe struktur og fremdrift på tværs af processer og interessenter.
  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk og evner at samarbejde effektivt med både interne interessenter og eksterne leverandører.

Hvad skal der til?

Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med reservedele eller lignende varer. Du er en dygtig "købmand," der bruger data til at finde de rette reservedele til den bedste pris. Produktkendskab og en interesse for at analysere de tekniske aspekter af reservedele er vigtigt. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra detail- eller grossistleddet og kendskab til Fjernøst-leverandører.

Derudover kan du genkende dig selv i følgende:

  • Du er initiativrig og resultatorienteret kan anvende data til at drive tingene fremad.
  • Du arbejder systematisk og struktureret, med sans for detaljen, og kan styre projekter fra start til slut.
  • Du er en holdspiller med positiv energi, hvilket gør det behageligt at arbejde sammen med dig.

Kom med ombord

Hos Schou bliver du en del af en sund familieejet virksomhed. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv og derfor gør vi vores for, at du trives i din rolle. Schous værdier er ikke bare ord på et stykke papir - de er en del af vores hverdag og måden, vi arbejder sammen på. “Vi lykkes sammen”, fordi de bedste løsninger skabes, når vi deler viden, spiller hinanden gode og tør invitere andre ind. “Vi tager ejerskab” og ansvar hele vejen fra idé til resultat og handler med tydelighed og handlekraft. Og “Vi skaber den gode handel”, fordi købmandskab er en del af vores DNA - altid med fokus på at skabe reel værdi for både kunder, samarbejdspartnere og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor der er plads til ambitioner, respekt for forskellighed og fokus på at gøre det komplekse enkelt. Vi holder tempoet, fejrer succeserne og tror på, at trivsel, tillid og godt samarbejde er fundamentet for stærke og holdbare resultater.

Derudover tilbyder vi et hav af medarbejderfordele, bl.a.

  • Fleksibilitet – med mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • Personalearrangementer, både sommer og vinter.
  • En lækker frokost- og frugtordning.
  • En attraktiv sundhedsordning.

Vil du også være en del af Schou?

Kan du se dig selv i ovenstående og ønsker du at tage del i Schous spændende udvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. Ved spørgsmål, skal du være velkommen til at række ud til After Sales Manager Jesper Kølbek på tlf. +45 2067 1920.

Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter inden for hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med et 6.000 m² stort showroom, og vi råder over 80.000 m² lager i Vision Park, Kolding, hvor vores hovedkontor også er placeret. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Sydafrika og Tyskland, samt en betydelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed.

Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I Vision Park har vi faciliteter som padel- og pickleballbaner samt et fitnesscenter til rådighed for vores medarbejdere. Hos Schou bliver man en del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø med rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Læs mere på www.schou.com

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.