Ejendomsassistent til Boligforeningen 3B, Driftsområde A
KAB
Er du typen, der trives med at være ude, tage fat og få ting til at fungere i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger som ejendomsassistent til Boligforeningen 3B, der dækker boligafdelinger i Herlev, Ballerup, Måløv og Tåstrup.
Hos os bliver du en del af KAB-Fællesskabet, hvor vi sammen skaber bedre boliger og liv mellem husene for tusindvis af beboere. Vi tror på, at trivsel, samarbejde og faglig stolthed går hånd i hånd, og at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Som ejendomsassistent får du en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med pasning af bygninger og udearealer. Du udfører også mindre håndværksmæssige opgaver som f.eks. malerarbejde, opsætning af hegn og andre praktiske forbedringer. Du indgår desuden i vinterberedskabet i vinterperioden. Samtidig bliver du en vigtig samarbejdspartner for både kolleger og beboere, som møder dig i deres hverdag.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med løn og pension efter overenskomst, sundhedsforsikring, fritvalgsordning samt et sundt og uformelt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et samlet team på 15 medarbejdere, der sammen servicerer 14 afdelinger, og du refererer til servicelederen.
Det skal du bringe med dig
Du har gerne en relevant baggrund og erfaring med servicearbejde. Det vigtigste er dog, at du er praktisk anlagt, har lyst til at lære nyt og ikke er bange for at tage ansvar.
Vi Forestiller Os, At Du
- Har erfaring med service- eller ejendomsrelaterede opgaver
- Er klar til at tage fat og trives med varierede arbejdsdage
- Er åben for forandringer og nye arbejdsopgaver
- Kommunikerer godt på dansk
- Bidrager med en positiv indstilling og godt kollegaskab
- Har lyst til at samarbejde med både beboere og kolleger
- Har gyldigt kørekort
Vil du være med til at skabe trivsel, gode boligområder og en hverdag, hvor fællesskab og ordentlighed er i centrum, så hører vi meget gerne fra dig.
Arbejdstid og arbejdssted
Stillingen er på 37 timer om ugen. Du bliver en del af Boligforeningen 3B, Driftsområde A, og arbejder i boligafdelinger i Herlev, Ballerup, Måløv og Tåstrup.
Ønsker du at høre mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Josephine Hørup på telefon 4028 1548.
Send din ansøgning senest den 26. oktober 2026. Vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.