Ejendomsassistent til drift og koordinering i Ballerup, Måløv, Herlev og Taastrup
KAB
Er du klar til næste skridt i din karriere inden for ejendomsdrift? Så er det måske dig, vi søger.
Boligforeningen 3B søger en ejendomsassistent til Driftsområde A, som omfatter boligafdelinger i Ballerup, Måløv, Herlev og Taastrup. Som en del af KAB-Fællesskabet arbejder vi hver dag for at skabe attraktive almene boliger, høj beboertilfredshed og gode rammer for fællesskab og hverdagsliv. Hos os har vi trivslen tilfælles, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, faglighed og stærke relationer.
Din hverdag hos os
Som ejendomsassistent får du en varieret hverdag med opgaver inden for drift, koordinering og beboerservice. Du fører tilsyn med bygninger, og udearealer, samtidig med at du bidrager til den administrative opgaveløsning. Du bliver en vigtig sparringspartner for driftslederassistenterne, servicelederen og den anden ejendomsassistent, og du får en central rolle i den daglige koordinering af opgaver og i servicen til beboerne.
Et team, hvor vi hjælper hinanden
Du bliver en del af et samlet team på 15 medarbejdere, der servicerer 14 boligafdelinger. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med løn og pension efter overenskomst, sundhedsforsikring og fritvalgsordning. Samtidig bliver du en del af et uformelt arbejdsmiljø præget af hjælpsomme kolleger, høj faglighed og plads til både samarbejde og humor i hverdagen.
Det skal du have med i bagagen
Vi forestiller os, at du har erfaring med service, drift eller koordinering og motiveres af en hverdag, hvor praktiske opgaver kombineres med planlægning og opfølgning.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Trives med en varieret hverdag, hvor du veksler mellem drift, koordinering og opfølgning
- Gerne har en håndværksmæssig baggrund eller teknisk forståelse
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at understøtte både kolleger og beboere
- Er initiativrig, struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Er åben for nye arbejdsgange og løbende udvikling
- Kommunikerer klart og professionelt på dansk, både mundtligt og skriftligt
- Bidrager med positiv energi og er med til at skabe et godt arbejdsmiljø
- Har gyldigt kørekort
Hos os får du mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi tror på, at mennesker lykkes bedst, når de mødes med tillid, får ansvar og har mulighed for at udvikle sig. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og arbejder målrettet for at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel, engagement og udvikling går hånd i hånd.
Arbejdstid og arbejdssted
Stillingen er på 37 timer om ugen. Du bliver en del af Boligforeningen 3B, Driftsområde A, og arbejder i boligafdelinger i Ballerup, Måløv, Herlev og Tåstrup.
Ønsker du at høre mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Josephine Hørup på telefon 4028 1548.
Send din ansøgning senest den 26. oktober 2026. Vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.