Uvildig Erhvervsrådgiver

Pilea Finance & Business A/S

Uvildig Erhvervsrådgiver

Vil du rådgive ejerledere om finansiering, strategi og vækst og samtidig kunne stå fuldt inde for hvert eneste råd, du giver? Så er jobbet som erhvervsrådgiver hos Pilea måske noget for dig.


Daniel Høj stiftede Pilea efter sin tid i banken, fordi han ville give kunderne en rådgivning, han kunne stå inde for. Det er stadig udgangspunktet for alt, hvad vi laver.


Velkommen på Pilea-holdet

Du bliver en del af et team på 10 kolleger, hvor vi sparrer fagligt og hjælper hinanden i hverdagen. Vi er et ambitiøst team med dyb forretningsforståelse og bred erfaring. Hos os er der højt til loftet - alle bliver hørt, og vi løfter i flok.

Vores base er Papirfabrikken i Silkeborg, men vores kunder og samarbejdspartnere findes i hele Danmark.


Du planlægger selv din arbejdsdag inden for 37 timer om ugen, der typisk ligger mellem kl. 8 og 16. Du har selv ansvaret for at nå dine mål, løse dine opgaver og holde styr på dine aftaler.


Dine primære arbejdsopgaver

  • Finansiel og strategisk sparring med ejerledere og virksomheder
  • Markeds- og regnskabsanalyser på tværs af brancher og markeder
  • Finansiel optimering og bankskifte
  • Forhandling og optimering af vilkår
  • Bundlinjeoptimering i bred forstand
  • Strategisk arbejde i bestyrelser eller advisory boards
  • Investerings- og formuerådgivning
  • Rådgivning ved køb og salg af virksomheder herunder generationsskifte
  • Fremskaffelse af investorkapital
  • Ejendomsfinansiering
  • Køb og salg af ejendomme


Sådan får du succes i rollen

Du har erfaring som erhvervsrådgiver, fx fra en bank, og en stor interesse i at udvikle virksomheder og de mennesker, der driver dem. Derudover:

  • Du er udadvendt og god til at skabe relationer og netværk, både internt og eksternt
  • Du har kendskab til køb og salg af virksomheder og er en dygtig forhandler
  • Du er idérig, finder løsninger og eksekverer på dem
  • Du er en god holdspiller og ved, hvornår du skal trække på dine kolleger
  • Du trives med en afvekslende hverdag med mange forskellige typer opgaver
  • Du har kørekort og egen bil


Du arbejder struktureret, tager ejerskab for dine opgaver og trives i en selvstændig rolle, hvor du taler med mange forskellige mennesker i løbet af dagen.


Det tilbyder vi

  • En selvstændig rolle med direkte kontakt til ejerledere og reel indflydelse på, hvordan vi udvikler forretningen
  • Faglig sparring med kolleger, der hver har deres eget ekspertiseområde, fra Family Office og ejendomme til M&A og investering
  • Løn- og pensionsforhold: Efter kvalifikationer
  • Efteruddannelse og faglig udvikling: Efter behov


Lidt mere om os

Pilea Finance & Business er et team af specialister, der hver varetager sit eget ekspertiseområde. Sammen løser vi de fleste opgaver inden for finansiel og strategisk rådgivning. Pilea er godkendt af Finanstilsynet inden for investeringsrådgivning, finansiel rådgivning, forsikringsformidling og boligkreditformidling. Læs mere på pilea.dk


Vi arbejder for ejerledere inden for

  • Family Office
  • Kapitalfremskaffelse
  • Erhvervsrådgivning
  • Strategisk og finansiel optimering
  • Ejendomsinvestering og -udvikling
  • Privatrådgivning
  • Porteføljepleje og investering


Alt sammen 100 % uvildigt

Vil du vide mere om Pilea eller om stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO og stifter Daniel Høj på telefon 23 69 09 02.


Ansøgning

Motiveres du af at være proaktiv og skabe relationer, og kan du se dig selv få succes som erhvervsrådgiver hos Pilea? Så send din ansøgning og dit CV til Daniel Høj på [email protected] eller via linket til Jobindex. Fortæl os gerne, hvad du kan bidrage med, og hvordan du vil være med til at udvikle vores forretning.


Ansøgninger behandles løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Vi gennemgår ansøgningerne løbende og besætter stillingen, når vi har fundet det rette match, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.


Alle henvendelser behandles fortroligt.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.