Tilrettelægger til TV 2 Dokumentar (Freelance)
TV 2 Danmark
I TV 2 Dokumentar søger vi en selvstændig tilrettelægger, der ved, hvad der optager unge mellem 18 og 30 år, har masser af idéer og kan omsætte dem til dagsordensættende dokumentarer, der er modige i både indhold og form.
Tidligere har redaktionen blandt andet lavet programmer om drugging i nattelivet, dødsfald i Laos, stoffer i Livgarden, og senest har vi afsløret, hvordan mænd optager danske kvinder i smug og deler og sælger materialet på internationale fora og lukkede grupper i Jagten på creeps.
Dine primære opgaver:
- Du finder og udvikler idéer, der kan blive til dagsordensættende dokumentarer målrettet unge.
- Du står for tilrettelæggelse af optagelser og produktion i samarbejde med visuelle producere, fotografer og klippere.
- Du har ansvaret for fortællingen i posten i tæt samarbejde med klipperen og redaktøren.
- Du har klare idéer til, hvordan vi opnår stor gennemslagskraft med dokumentaren i målgruppen, når vi udkommer.
Der er tale om en freelanceprojektansættelse, som i første omgang er aftalt til ét år.
Du vil have din daglige gang på Kvægtorvet i Odense.
TeametDu bliver en del af et mindre hold i en dokumentarafdeling på i alt omkring 50 ansatte, der tæller både journalister, fotografer, redaktører, klippere, grafikere, visuelle producere, praktikanter og chefer.
Din profilDu er en holdspiller, du har drive, og vendingen »sådan plejer vi at gøre« holder dig ikke tilbage fra at prøve noget nyt.
Du er god til mennesker og har en sikker hånd, når det kommer til sårbare kilder og medvirkende.
Det er en fordel, at du har erfaring med undersøgende journalistik, men det er ikke et krav. Du bliver en del af en afdeling, der har stor erfaring med netop det, og derfor er det vigtigste, at du er motiveret for at udvikle dig, er idérig og har store armbevægelser, når det kommer til tilrettelæggelse, dramaturgi og klip.
Vi leder efter dig, der:
- Har masser af idéer, der har potentiale til at blive undersøgende dokumentarer.
- Har erfaring med at lave dokumentarer til målgruppen, enten fra produktionsbranchen eller andre steder i mediebranchen. Det er en fordel, hvis du selv kan filme, men det er ikke et krav.
- Har dramaturgisk forståelse og er kreativ, når det kommer til form og fortælling.
- Ved, hvad der optager målgruppen, og måske selv er en del af den.
TV 2 er Danmarks kommercielle public service‑virksomhed. Vores opgave er at begejstre, oplyse og forbinde – at skabe indhold, der samler danskerne på tværs af TV 2 Play, tv2.dk og vores kanaler. Vi er ejet af den danske stat og leverer public service på kommercielle vilkår.
Som moderne virksomhed arbejder vi hver dag for at gøre public service personlig – med målet om at samle alle – en for en i en tid med ændrede medievaner og skarp international konkurrence. Hos os bliver du del af en arbejdsplads med høj faglighed, fleksible rammer og respekt i samarbejdet, og vi arbejder målrettet med trivsel, ligestilling og inklusion. Vi har kontorer på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Søg stillingenSend din ansøgning med CV via formularen snarest muligt og senest d. 18. oktober. Vi gennemgår ansøgninger efter ansøgningsfristen, og du vil kunne forvente at høre fra os i forlængelse deraf.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Kristina Hohlmann på [email protected] eller 30 10 02 17.
Vi ser frem til at høre fra dig!