Juridiske sagsbehandlere til dødsboer og privatret

DreistStorgaard

Vi søger flere juridiske sagsbehandlere til vores privatteam i Roskilde.

Dødsbobehandling bliver dit primære fagområde, og du får din egen portefølje af boer i takt med din erfaring og udvikling. Samtidig kommer du til at arbejde med andre privatretlige områder som bodelinger, testamenter og fremtidsfuldmagter.

Vi søger især dig, der allerede har erfaring med dødsbobehandling. Du behøver ikke kunne det hele fra første dag, men du skal have et godt juridisk fundament og lyst til at udvikle dig videre inden for området.

Din rolle

Du kommer – afhængigt af din erfaring – til at drive dødsboer fra den første kontakt med arvingerne til boets afslutning.

Dødsbobehandling er et område, hvor jura, økonomi og menneskelig kontakt går hånd i hånd. Mange af vores klienter møder os i en svær periode af deres liv, og derfor lægger vi vægt på både høj faglighed, overblik og en god og respektfuld dialog.

Du arbejder tæt sammen med teamets advokater og øvrige kolleger. Der er derfor altid mulighed for at vende en sag med en erfaren kollega, samtidig med at du får plads til selv at drive dine sager.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • behandling af dødsboer fra opstart til afslutning
  • kontakt og løbende dialog med arvinger, skifteretten, banker, myndigheder og øvrige involverede
  • udarbejdelse af relevante dokumenter og opgørelser i forbindelse med bobehandlingen
  • behandling af bodelinger
  • udarbejdelse af testamenter og fremtidsfuldmagter
  • øvrig juridisk sagsbehandling inden for privatret.

 

Din profil

Du har en relevant juridisk baggrund og erfaring med dødsbobehandling. Du kan f.eks. være jurist eller have opnået solid juridisk erfaring med sagsbehandling på området.

Vi forestiller os, at du:

  • har praktisk erfaring med dødsbobehandling og gerne erfaring med at behandle egne boer
  • har erfaring med eller interesse for andre privatretlige områder som bodeling, testamenter og fremtidsfuldmagter
  • arbejder struktureret og kan holde overblik over frister, økonomi, dokumenter og de mange involverede i en sag
  • er tryg ved den direkte klientkontakt og kan skabe ro og overblik i samtalen med arvinger, som ofte befinder sig i en svær situation
  • tager ansvar for dine sager og følger dem helt til dørs.

 

Har du ikke arbejdet med alle områderne, er det ikke afgørende. Det vigtigste for os er, at du har et godt fundament inden for dødsbobehandling og lyst til at arbejde bredere med privatret.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af vores privatteam i Roskilde, hvor vi er 8 kolleger, der arbejder tæt sammen og er gode til at hjælpe hinanden i hverdagen.

Du får mulighed for at sparre med erfarne kolleger og udvikle dig gennem de sager, du arbejder med. I takt med din erfaring kan du tage flere og mere komplekse sager ind i din egen portefølje.

Vi tilbyder:

  • tæt faglig sparring med erfarne kolleger
  • fleksibel arbejdstid på minimum 30 timer om ugen
  • flekstid og mulighed for at tilpasse hverdagen
  • et uformelt arbejdsmiljø med flad struktur og korte beslutningsveje.

 

Velkommen til DreistStorgaard Advokater

Mennesket først – juraen bagefter!

Vi er en ambitiøs organisation med en flad struktur, hvor ansvar, engagement og faglig stolthed er i centrum. Vi lægger vægt på det personlige samarbejde – både internt og i relationen til vores klienter.

Vi har et stærkt fokus på det praktiske og løsningsorienterede i rådgivningen – både juridisk og i mødet med klienterne.

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:

Advokat Allan Ohms

46 38 03 21

[email protected]

Advokat Emma Novak Renner

53 54 34 77

[email protected]

HR-chef Susanne Mathiassen

20 84 12 31

[email protected]

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet de rette kolleger, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Er du nysgerrig på stillingen, men ikke nødvendigvis aktivt jobsøgende, er du også meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende og fortrolig samtale.

Du søger via linket nedenfor. Vi modtager ikke ansøgninger via mail.

Læs DreistStorgaard Advokater A/S' persondatapolitik i forbindelse med rekruttering https://dreiststorgaard.dk/wp-content/uploads/2023/06/Persondatapolitik-for-behandling-af-personoplysninger-ifm.-rekruttering.pdf

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.