Informationssikkerhedskonsulent til barselsvikariat – vil du være med til at gøre GDPR og informationssikkerhed nemmere i hverdagen?

Kolding Kommune

Har du interesse for GDPR og informationssikkerhed, og kan du lide at hjælpe andre med at forstå regler og krav?

Så har vi en spændende mulighed til dig.

Vi søger en informationssikkerhedskonsulent til et barselsvikariat. Du skal være med til at sikre, at GDPR og informationssikkerhed ikke bare bliver regler på papir, men noget vi kan bruge og arbejde med i hverdagen.

Om jobbet

Som informationssikkerhedskonsulent får du en bred opgaveportefølje og kommer i kontakt med mange forskellige fagområder og medarbejdere. Du bliver en del af kommunens centrale informationssikkerhedsindsats og bidrager til arbejdet med en risikobaseret tilgang funderet i ISO27001 og GDPR samt den fortsatte implementering af NIS2. Du kommer primært til at løfte opgaver relateret til Børne-, Skole- og Familieforvaltningen, som er en stor og mangfoldig forvaltning med mange forskellige fagområder og medarbejdergrupper. Rollen kræver derfor, at du trives med at bevæge dig på tværs af organisationen og evner at omsætte komplekse krav inden for informationssikkerhed til konkrete løsninger og budskaber, der giver mening for både lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, tandpleje, familieområdet og administrative medarbejdere.

Dine Opgaver Vil Blandt Andet Være

  • Håndtere databrud, herunder vurdere sagen, følge op og anmelde til Datatilsynet, når det er nødvendigt.
  • Rådgive, undervise og støtte ledere, samt medarbejdere i GDPR og informationssikkerhed.
  • Udarbejde og følge op på databehandleraftaler med vores leverandører.
  • Facilitering risikovurderinger og konsekvensanalyser (DPIA'er).
  • Omsætte og formidle regler/retningslinjer til praktiske arbejdsgange, herunder at holde sig orienteret om nye regler på området.
  • Deltage i tilsyn og kontroller.
  • Samarbejde og sparre med kolleger på tværs af Kolding Kommune om informationssikkerhed.

Det er vigtigt for os, at informationssikkerhed bliver forståeligt. Du skal derfor kunne forklare et kompliceret krav på en måde, hvor modtageren tænker: "Nå, det giver faktisk mening – det kan vi godt arbejde med."

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse eller erfaring, der giver dig et godt fundament inden for GDPR og informationssikkerhed.

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Vi forventer til gengæld, at du er nysgerrig og har mod på at spørge, undersøge og finde løsninger.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til nogle af følgende områder:

  • GDPR og databeskyttelsesreglerne
  • Håndtering af databrud
  • Databehandleraftaler
  • Risikovurderinger og DPIA'er
  • ISO 27001/27002
  • AI-forordningen og NIS2

Som Person Er Du

  • Nysgerrig og interesseret i at forstå, hvordan tingene hænger sammen.
  • God til at samarbejde med mennesker med forskellige fagligheder.
  • God til at forklare regler og krav på en enkel og forståelig måde.
  • God til både at lytte, rådgive og sige fra, når det er nødvendigt.
  • Selvstændig og god til at skabe fremdrift i dine opgaver.
  • Imødekommende og har lyst til at hjælpe andre.
  • En god kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Om os

Du bliver en del af informationssikkerhedsteamet i IT og Digitalisering. Vi er 6 medarbejdere i teamet, som arbejder med informationssikkerhed og databeskyttelse på tværs af hele organisationen. Vi arbejder både med udvikling, rådgivning og driftsopgaver inden for informationssikkerhed, GDPR og compliance. Samtidig har vi fokus på, hvordan nye teknologier herunder AI, påvirker vores arbejde med datasikkerhed, governance og risikostyring.

Vi understøtter kommunens Digitaliserings- og Informationssikkerhedsforum (DIF), som har beslutningskompetence på området og bidrager til at sikre fremdrift, overblik og opfølgning i arbejdet med informationssikkerhed. Vi samarbejder tæt med informationssikkerhedskonsulenterne i Kolding Kommunes forvaltninger og har en bred berøringsflade til både ledelse, systemejere og fagområder.

Du bliver en del af en afdeling, hvor der er plads til sparring, idéer og humor – og hvor vi hjælper hinanden, når opgaverne bliver komplekse.

Om IT og Digitalisering

IT og Digitalisering er kommunens centrale it- og digitaliseringsafdeling med ca. 60 medarbejdere, beliggende på Nytorv 11 i Kolding. Afdelingen er kendetegnet ved høj faglighed, godt samarbejde på tværs og en uformel tone med plads til godt humør.

Vi tilbyder

  • Et spændende barselsvikariat med en bred vifte af opgaver inden for GDPR og informationssikkerhed.
  • Mulighed for at få indblik i en stor offentlig organisation og mange forskellige fagområder.
  • En hverdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med gode kolleger.
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for informationssikkerhed og GDPR.
  • En uformel arbejdsplads med engagerede kolleger og plads til humor.
  • Fleksibilitet og flekstidsordning.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastlægges efter principperne om lokal løndannelse og i forhold til stillingens funktioner og dine kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Nytorv 11, 6000 Kolding.

Mere information om stillingen

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for IT og Digitalisering, Matine Kvist tlf. 20 56 30 79.

Ansøgningsproces og tiltrædelse

Ansøgningsfrist d. 18. oktober 2026

Samtaler d. 23. oktober 2026

Forventet tiltrædelsesdato d. 1. december 2026

Der vil eventuelt blive indhentet referencer.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.