HR Business Partner

North Media A/S

Vil du være sparringspartner for ledelsen i Danmarks største digitale platform for lejeboliger? Og motiveres du af at skabe resultater gennem mennesker, ledelse og organisatorisk udvikling i en virksomhed med digitale specialister? Så er du måske North Medias nye HR Business Partner med ansvar for BoligPortal.


BoligPortal udvikler digitale løsninger, der gør det let at finde og udleje lejeboliger. Hver måned hjælper vi hundredtusindvis af brugere, og vi udvikler løbende nye produkter og services, som skaber værdi for både lejere og udlejere på boligmarkedet. Vi er 75 højt specialiserede digitale medarbejdere, som hver dag arbejder på at udvikle platformen og virksomheden.


HR helt tæt på forretningen

HR skaber størst værdi, når vi forstår forretningen og arbejder tæt sammen med dens ledere. Som HR Business Partner for BoligPortal bliver du en integreret del af forretningen og en betroet sparringspartner for CEO og ledergruppen. Du får stor indflydelse på, hvordan BoligPortal tiltrækker, udvikler og fastholder de mennesker, der skal drive virksomhedens fortsatte udvikling.


Organisatorisk er du forankret i North Medias koncern-HR funktion, hvor du sammen med dine HR-kolleger arbejder med HR-udvikling i koncernen og kan trække på specialistkompetencer inden for personalejura, HR-administration og HR-udvikling.


Du får dermed det bedste fra to verdener - en rolle helt tæt på forretningen, hvor du selv driver de HR-indsatser, der gør en forskel i BoligPortal, og et stærkt HR-fagligt miljø i North Media, hvor vi sammen sætter koncernens rammer på HR-området.


Din hverdag

Du arbejder tæt sammen med BoligPortals ledere om de organisatoriske og menneskelige muligheder og udfordringer, der følger med en digital virksomhed i udvikling.


Nogle dage handler det om lederrådgivning, performance, trivsel eller organisationsændringer. Andre dage rekrutterer du softwareudviklere, driver talentudvikling eller faciliterer teamudvikling. Og nogle dage omsætter du en god idé til en ny fælles HR-proces i North Media koncernen.


Du får blandt andet ansvar for at:

  • være sparringspartner for BoligPortals CEO og ledere
  • rådgive om ledelse, performance, trivsel og organisationsudvikling
  • drive rekruttering af specialister – særligt inden for software, tech og digitale områder
  • udvikle leder- og talentindsatser
  • udvikle og drive HR-processer i BoligPortal inden for North Medias fælles HR-rammer
  • bidrage til HR-udviklingen i North Media og dele viden med dine HR-kolleger i koncernen


Hvem er du?

Du har 5 års erfaring som HR Business Partner eller HR Partner og er vant til at arbejde tæt sammen med ledere og specialister. Måske kommer du fra en software-, SaaS-, tech- eller anden videnstung virksomhed med højt specialiserede medarbejdere, og hvor forretningen udvikler sig hurtigt.


Du motiveres af at komme tæt på forretningen, forstå dens behov og omsætte den forståelse til HR-løsninger, der skaber reel værdi. Samtidig trives du med at være en del af et større HR-fagligt fællesskab, hvor vi sparrer og udfordrer hinanden og udvikler nye løsninger sammen.


Vi forestiller os, at du:

  • har solid erfaring med en alsidig HR Business Partner-rolle
  • er stærk inden for ledelsesrådgivning og organisationsudvikling
  • Trives med arbejdet med rekruttering af specialister
  • Foretrækker kombinationen af strategiske udviklingsopgaver, ledersparring og operationel eksekvering
  • arbejder selvstændigt, er aktivt opsøgende, initiativrig og følger tingene helt til dørs
  • skaber tillid og stærke relationer på tværs af organisationen
  • kan navigere naturligt mellem en konkret forretningsenheds behov inden for de fælles rammer og muligheder der findes i en børsnoteret koncern.


Erfaring med talentudvikling, lederudvikling, og facilitering af teamudvikling er en fordel. Men vigtigst er, at du har lyst til at udvikle en organisation, hvor mennesker, forretning og teknologi går hånd i hånd.


Tæt på BoligPortal – en del af North Media HR

Vi tror på høj faglighed, indflydelse og korte beslutningsveje. Hos os er der ikke langt fra idé til handling, og du får mulighed for at præge både din egen rolle og den måde, vi driver HR.


Du bliver en del af et stærkt HR-fællesskab i North Media, hvor vi udfordrer hinanden fagligt, hjælper hinanden og tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde. Du får adgang til sparring, specialistviden og HR-værktøjer og bliver selv en vigtig del af udviklingen af HR i koncernen.


Vi tilbyder naturligvis konkurrencedygtig løn, pension, sundhedsforsikring, frokostordning og en arbejdsplads, hvor der også er plads til fællesskab, fredagsbar og sociale aktiviteter.


Interesseret??

Så send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.


Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CHRO Lisbeth Larsen på mail [email protected].


OM NORTH MEDIA

I North Media leverer vi kunder til vores kunder. Vi er en børsnoteret koncern, der skaber og udvikler volumenforretninger med fokus på platforme og services, der hjælper danskerne i hverdagen. Vi har i mere end 50 år udviklet og drevet virksomheder, som er førende på sine forretningsområder i Danmark. Vi beskæftiger samlet set 500 medarbejdere og 10.000 deltidsansatte omdelere.


Vi er en ejerdrevet innovativ og entreprenant virksomhed, som er præget af både tradition og fornyelse. Vi er stolte af vores høje anciennitet, der afspejler, at vi har orden i sagerne, en høj trivsel, og at vores kolleger er glade for at arbejde hos os.


northmedia.dk/karriere | LinkedIn

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.