VVS montør til kunderettede opgaver
Aalborg Forsyning
Hos Aalborg Forsyning arbejder vi hver dag for at levere stabil, konkurrencedygtig og bæredygtig til vores kunder.
Vil du arbejde med fjernvarme, teknik og kunder – og samtidig være med til at gøre en forskel?
Jobbet
Hos Aalborg Forsyning, Salg og Service søger vi en dygtig og engageret VVS-montør til vores team Service og Målere.
Her får du en hverdag, hvor klassisk VVS-faglighed møder moderne fjernvarmeteknik, energivejledning, målere og digitale løsninger.
Du kommer både til at bruge hænderne, din tekniske forståelse og din evne til at tale med kunder.
Du bliver en del af et velfungerende team med en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi hjælper hinanden, deler erfaringer og løser opgaverne i fællesskab.
Som VVS-montør hos os får du en alsidig arbejdsdag, hvor du kommer rundt hos vores kunder og arbejder med både service, vejledning, målere og fjernvarmeanlæg.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- besøge og vejlede kunder om deres fjernvarmeanlæg
- hjælpe kunder med at få en bedre varmeudnyttelse og et mere effektivt anlæg
- arbejde med vores Varme+ kunder
- fejlfinde på varmeinstallationer og finde gode tekniske løsninger
- godkende opbygning og trykmåling af kundeanlæg
- opsætte og udskifte varme- og forbrugsmålere
- konfigurere og fejlrette målere, effektbegrænsere og fjernaflæsningsudstyr
- arbejde med digitale værktøjer og forbrugsdata
- dokumentere det udførte arbejde
- være med til at planlægge og koordinere opgaverne i teamet
- dele din viden og dine erfaringer med kollegerne
Du behøver altså ikke være typen, der helst vil lave det samme hver dag.
Hos os kan én dag handle om fejlfinding hos en kunde og den næste om målerteknik, varmeoptimering eller vejledning.
Vi tilbyder en hverdag med variation.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som VVS-montør, energispecialist eller lignende og har en god teknisk forståelse.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
- fjernvarmeanlæg og kundeinstallationer
- styring og regulering af varmeanlæg
- varme- og køleanlæg i bygninger
- energioptimering og kundevejledning
- digitale værktøjer og teknisk dokumentation
Har du et FJR-certifikat, er det en fordel, men det vigtigste er din faglighed, nysgerrighed og lyst til at lære.
Vi lægger stor vægt på, at du trives med kundekontakt og kan forklare tekniske ting på en måde, der er til at forstå.
Det er en forudsætning, at du har et gyldigt kørekort.
Vi er
Du bliver en del af et stærkt team, som har forskellige kompetencer.
Service og Målere består af 1 teamleder, 7 VVS-montører, 1 elektriker og 4 administrative medarbejdere.
Der er kort vej fra idé til handling, plads til faglige diskussioner og en god portion humor i hverdagen.
Dit faste mødested vil være på Gasværksvej 28, 9000 Aalborg.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse og fitnessfaciliteter.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Vi forventer at afholde samtaler d. 22, og 23. oktober
Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kim Søgaard Jakobsen på tlf. 2543 8717 eller [email protected]