Seniorkonsulent til udvikling og modning af Energinets koncernfælles informationssikkerhedsledelsessystem (ISMS)

Energinet

Er du en erfaren konsulent eller specialist på senior- eller chefniveau med stærke kompetencer inden for informationssikkerhedsledelse, governance, risikostyring og compliance? Motiveres du af at udvikle styringsmæssige rammer, påvirke ledelsesbeslutninger og bidrage til beskyttelsen af Danmarks kritiske energiinfrastruktur? Så er det måske dig, vi søger til Energinets Cyber- og Informationssikkerhedsenhed.

Hos Energinet er cyber- og informationssikkerhed et samfundskritisk og forretningskritisk anliggende. Du bliver en del af en organisation i markant udvikling, hvor nye regulatoriske krav, et komplekst trusselsbillede og den grønne omstilling stiller stadigt højere krav til styring og modenhed inden for informationssikkerhed.

Du får en central rolle i den fortsatte udvikling af Energinets koncernfælles informationssikkerhedsledelse og bliver en af de faglige drivkræfter bag de styringsmæssige rammer, der understøtter en robust og sikker drift af kritisk infrastruktur. Rollen indebærer et tæt samarbejde med ledelse, specialister og interessenter på tværs af både IT- og OT-miljøer.

Du har mulighed for ansættelse i enten Ballerup eller Fredericia. Tilstedeværelse på begge lokationer forekommer periodisk.

Om stillingen

Du bliver en del af Cyber- og Informationssikkerhedsenhedens GRC-funktion, som har ansvaret for at drive og videreudvikle Energinets koncernfælles informationssikkerhedsledelsessystem (ISMS).

Afdelingen udvikler og vedligeholder de styrende rammer for informationssikkerhed, arbejder risikobaseret og understøtter koncernens efterlevelse af lovgivning, regulatoriske krav, interne krav og anerkendte standarder. Samtidig arbejder vi målrettet med løbende at modne og videreudvikle informationssikkerhedsledelsen, så den fortsat skaber værdi og understøtter Energinets strategiske mål.

Du videreudvikler informationssikkerhedsledelsen gennem governance, risikobaseret styring og løbende forbedringer

Du får en central rolle i den fortsatte udvikling og modning af Energinets informationssikkerhedsledelse.

Dine opgaver vil være at:

  • drive strategiske initiativer til videreudvikling af Energinets koncernfælles informationssikkerhedsledelsessystem (ISMS) og sikre dets fortsatte modenhed, relevans og værdiskabelse i tæt samarbejde med interessenter på tværs af forretningens IT- og OT-miljøer
  • videreudvikle styrende rammer for informationssikkerhed i Energinet, herunder politikker, standarder og compliancekrav baseret på lovgivning, regulatoriske krav og anerkendte standarder
  • drive planlægning, koordinering og opfølgning på centrale ISMS-aktiviteter samt sikre systematisk gennemførelse af forbedringsinitiativer på baggrund af blandt andet audits, tilsyn, modenhedsmålinger og risikovurderinger
  • bidrage til udvikling og modning af risikobaserede kontrol-, monitorerings- og assuranceaktiviteter med fokus på indsigt i efterlevelse og effektiviteten af informationssikkerhedsindsatsen
  • sikre sammenhæng mellem risikostyring, compliance, kontroller, løbende forbedringer og ledelsesrapportering som en integreret del af Energinets ISMS
  • understøtte ledelsen med beslutningsgrundlag, rapportering og strategisk sparring om udviklingen af Energinets informationssikkerhedsledelse
  • identificere og realisere muligheder for digitalisering og automatisering af ISMS-relaterede processer med fokus på øget effektivitet, kvalitet og sporbarhed i samarbejde med kolleger og relevante interessenter


Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse inden for IT, informationssikkerhed eller tilsvarende
  • har minimum 5 års erfaring med udvikling og modning af informationssikkerhedsledelse i komplekse større organisationer – gerne energisektoren eller andre regulerede områder
  • har erfaring med at etablere og videreudvikle governance-, risiko- og complianceprocesser samt omsætte eksterne krav til praksisnære styringsrammer
  • har erfaring med audits, tilsyn og assuranceaktiviteter samt anvendelse af resultater til løbende forbedringer
  • har dokumenteret erfaring med selvstændig projektledelse og koordinering – herunder at drive tværgående initiativer, skabe fremdrift og samarbejde med interessenter på flere organisatoriske niveauer
  • har relevante certificeringer som eksempelvis ISO 27001 Lead Implementer, ISO 27001 Lead Auditor, CISM eller CISSP samt erfaring med ISO 27005-baseret risikostyring


Vil du være med til at styrke informationssikkerheden i Danmarks kritiske energiinfrastruktur?

Hos Energinet får du mulighed for at arbejde med informationssikkerhedsledelse i stor skala og med direkte betydning for samfundets kritiske funktioner. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med høj specialisering og et stort tværgående samarbejde.

Du får mulighed for at påvirke udviklingen af Energinets informationssikkerhedsledelse, styringsmæssige rammer og modenhedsrejse i en tid, hvor cyber- og informationssikkerhed er vigtigere end nogensinde.

Vil du være med til at styrke den cyber- og informationssikkerhedsmæssige robusthed i Energinets leverandørkæde?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV hurtigst muligt. Vi inviterer løbende til samtale, så send det gerne allerede i dag.

Har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring/skriv til Ellen Stensgaard Mortensen på tlf. 5177 7006 / mail: [email protected].

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.