Risbjergskolen søger faglig leder til 3.–5. årgang og ressourcecenter
Hvidovre Kommune
Tre gode grunde til at søge:
- Reel indflydelse fra dag ét – du er med til at skabe, udvikle og sætte retning for 3.–5. årgang og ressourcecenteret.
- Tid og rammer til ledelse – selvstændigt og i et samarbejde.
- Ordentlighed og inddragelse – vi leder tæt på praksis med tillid, klare prioriteringer og plads til at lære undervejs.
Vi tror på faglighed, relationer og fællesskab. Vi arbejder med inddragende ledelse, hvor beslutninger træffes tæt på elever, medarbejdere og forældre. Vi sætter retning, rammer og rytme og følger op i fællesskab, så vi kan justere klogt og tidligt.
Risbjergskolen er også en aktiv del af Hvidovre Kommunes fælles projekt En skole for alle . Det er ikke bare en vision, men noget vi arbejder konkret og praksisnært med hver dag: At skabe læringsmiljøer, hvor alle børn uanset forudsætninger har mulighed for at deltage, lære og trives.
Hos os er det daglige samarbejde omdrejningspunktet:
- Årgangsteams og fælles møderytmer giver retning og ro i opgaveløsningen.
- Ressourcecenteret og LKT understøtter læring og trivsel med koordinerede indsatser.
- Samarbejde på tværs – gør det muligt at tage hånd om eleverne, når behovet opstår.
- Data og faglige vurderinger omsættes til konkret handling i klasser og teams.
- Elevinddragelse er en del af kulturen – mange elever bidrager i elevfora som fx Det Fælles Ungeråd.
Din rolle
Som faglig leder for 3.– 5. årgang bliver du en central drivkraft i at sikre kvalitet og sammenhæng i undervisningen. Du indgår i et tæt ledelsessamarbejde om skolens strategiske, pædagogiske, personalemæssige og administrative opgaver.
Du får desuden ansvar for ressourcecenteret og LKT-indsatsen – med fokus på tidlig indsats, tværfagligt samarbejde, faglighed og trivsel. Du kan veksle mellem ledelse tæt på praksis og driftsopgaver.
Du er inddragende og skaber en tydelig retning, hvor teams, forældre og eleverne aktivt involveres løsningerne.
Om dig
- Læreruddannet eller cand.pæd.psyk./soc./pæd. eller lignende med solid erfaring fra skoleverdenen.
- Har – eller ønsker en diplomuddannelse i ledelse.
- Kan bevare overblikket over administrative opgaver herunder er afgrænsende og systematisk.
- Motiveres af at lede ressourcecenter/LKT i tæt samarbejde med fagprofessionelle.
- Tydelig og nærværende idet du kan balancere praksisnær ledelse og drift.
- Vil bidrage og sætte præg på ressourcecenteret i et tværfagligt udviklingsarbejde.
- En holdspiller, der styrker fællesskabet – sammen er vi bedst .
- Kan se dig selv i vores værdier: Faglighed, udvikling, nærvær og mod.
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel snak eller et besøg:
Tania Kristiansen, faglig leder og souschef – 26 27 09 38
Karina Holm Houbak, skoleleder – 41 85 00 87
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er 16.10.2026.
Vi forventer at afholde 1. samtale d. 21.10.2026 og 2. samtale den 27.10.2026.
Der vil være en persontypetest samt tilbagemelding fra HR mellem 1. og 2. samtale.
Forventet tiltrædelse er den 01.12.2026.