Ønsker du at blive partner i vores boligafdeling i Hvidovre?

EDC Poul Erik Bech

Vi er en stærk spiller på markedet i Hvidovre og søger en ejendomsmægler med drive, der ser sig selv som partner inden for en kort tidshorisont.

I EDC Poul Erik Bech i Hvidovre er ambitionen klar. Inden for en overskuelig fremtid er vi i ”Top 2” i vores markedsplads, og har lagt behørig afstand til nummer 3 på listen. Det kræver en vedholdende indsats i et konkurrencepræget marked, hvor kravene til mæglerarbejdet intensiveres de kommende år.

Du trives i konkurrencen om markedsandele

Det er derfor afgørende, at dit ambitionsniveau er foreneligt med vores. Du elsker følelsen af et boligsalg lykkes, og det er uanset om æren tilfalder dig eller dine kolleger.

Har du lokalkendskab til Hvidovre, er det et stort plus, da det gør dig endnu skarpere i kundedialogen og kommissioneringsarbejdet.

Kort fortalt er du kendetegnet ved nedenstående:

  • Du har erfaring som kommissionerende mægler, og trives stadig med at få solgt en bolig for dine sælgere.
  • Du er resultatorienteret og arbejder selvstændigt med din målopfyldelse. Også selvom det kræver en ekstraordinær indsats.
  • Du er god til at skabe tillid og tryghed hos såvel sælger som købere af boliger.
  • Du arbejder som en del af teamet og bidrager til at realisere de fælles mål.

En del af en større organisation

Hos EDC Poul Erik Bech får du ikke bare et job – du bliver en del af noget større:

  • En indfrielse af dine partnerambitioner inden for en meget kort tidshorisont.
  • Attraktiv lønpakke med fast min. gage, provision samt pensions- og sundhedsordning.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling inden for mæglergerningen, ledelse og butiksdrift.
  • En arbejdsdag fyldt med spændende opgaver – og plads til grin og god stemning på kontoret.
  • Et stærkt fællesskab med højt til loftet – både lokalt og på tværs af EDC Poul Erik Bech.

Din ansøgning

Din ansøgning bedes sendt til os via linket 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Head of HR, Jens Hein på 3048 0320 eller på mail [email protected]

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.

Fondsejet virksomhed

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.