Lærer til udskolingen på Vestre Skole
Silkeborg Kommune
Har du lyst til at blive en del af en skole med engagerede kolleger, dejlige elever og stærke fællesskaber? Vi søger en lærer, der brænder for tysk og dansk, og som har lyst til at være en del af vores udskoling.
Vores dygtige tysk- og dansklærer flytter til udlandet, og derfor søger vi en ny kollega. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er åbne for at tilpasse timetallet. Ud over tysk og dansk må du meget gerne kunne byde ind med fx kristendom, musik eller andre fag.
Fakta om Vestre Skole
Vestre Skole er beliggende i Sydbyen – et af Silkeborg Kommunes mest eftertragtede områder med byen, skove og søer som nærmeste nabo. Vi er en ”landsby i byen” med spejdere, egen sportshal, fodboldklub, badmintonafdeling, daginstitutioner, aktivitetsråd m.m.
Skolen har et tæt samarbejde med områdets kulturinstitutioner, foreningsliv og kirken.
Vestre Skole har stor opbakning fra både forældre, lokalsamfundet og børnene.
Vestre Skole arbejder målrettet med at skabe en respektfuld samværsform og har de seneste år bl.a. arbejdet med ”Brede Børnefællesskaber”, som primært har fokus på at understøtte lærerens differentieringsmuligheder på klasseniveau. ”Brede Børnefællesskaber” er både en tilgang, konkrete værktøjer og et mål – nemlig at understøtte børns trivsel og læringsprogression i klassen. Læs evt. mere i artiklen om Vestre Skole i den seneste udgave af Plenum https://plenum.skolelederforeningen.org/2/det-er-summen-af-de-sma-ting-der-gor-forskellen
I dette skoleår har et særligt fokus været at styrke elevernes læring inden for det praktisk-musiske område. Det ses bl.a. i en styrket musikindsats med cello, trompet, kor og fællessamlinger samt målrettet undervisning i de fire kunstarter i 0. og 1. klasse. Endvidere har der i udskolingen været et stærkt engagement i forløb inden for entreprenørskab og innovation. De kommende år vil der – som en del af arbejdet med Brede Børnefællesskaber – være et øget fokus på faglig trivsel.
Skolen er en overbygningsskole med 0.-9. klasse, ca. 485 elever, 33 lærere, 2 børnehaveklasseledere og ca. 12 pædagogiske medarbejdere. Der er ca. 300 børn tilmeldt fritidsafdelingen (0.-6. klasse). Vestre Skole er 3-sporet fra 7. til 9. årgang.
Ud over skolelederen består ledelsen af to pædagogiske ledere samt en administrativ leder.
Vi Kan Tilbyde
- En flok dejlige elever
- Et særdeles godt kollegialt samarbejdsmiljø
- En aktiv skolebestyrelse
- En forældregruppe, der bakker op om skolen
- Et stabilt elevgrundlag
- En skole med et godt ry og stor søgning
- Tysk, dansk og evt. kristendom.
- Andre fag og kompetencer er meget velkommen - f.eks musik.
- Du vil blive en del af et fast team
- At du er en teamplayer, der kan indgå i tæt teamsamarbejde – og i samarbejde med kollegere og de øvrige professionelle aktører omkring skolen
- At du lægger vægt på, at barnet oplever skolen som en tryg og stabil ramme for faglig og social læring og udvikling
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Conny Hamann-Boeriths på tlf. 30 21 95 19 eller Skoleleder Uffe Lilholm på tlf. 20 90 54 44
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Løbende ansættelse.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der – inden endelig ansættelsesaftale – blive indhentet reference.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.