Psykologfaglig medarbejder til PPR Hvidovre
Hvidovre Kommune
PPR Hvidovre er i en udviklingsproces, hvor vi har fokus på at bringe vores faglighed tættere på de pædagogiske og didaktiske læringsmiljøer. Vi arbejder tværfagligt sammen med pædagoger, lærere og ledelse om indsatser, der understøtter børn og unges deltagelsesmuligheder.
Om stillingen
Som psykologfaglig medarbejder i PPR vil du få opgaver i en række dagtilbud og skoler. Du indgår i en professionel supportorganisation, hvis formål er at understøtte de fagprofessionelle i Hvidovre Kommunes dagtilbud og skoler med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.
Opgaverne vil være varierende og kræve fleksibilitet og overblik. Du vil få stor indflydelse på hvordan du løser dine opgaver og planlægger din arbejdsdag. Dine opgaver vil blandt andet bestå af facilitering af indsatser i praksis, observations- og sparringsforløb, vejledning og sidemandsoplæring, undersøgelsesforløb, udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger, deltagelse i visitationsprocesser, forældredialoger mm.
Din rolle
Du bidrager med psykologfaglige perspektiver med afsæt i praksis omkring børnene med henblik på at understøtte udviklingen af læringsmiljøer i både almenmiljøer og specialtilbud.
Arbejdet forudsætter, at du er til stede i dagtilbud og skoler og indgår i et tæt samarbejde med pædagoger, lærere og ledelse. Du bidrager med psykologfaglig sparring, vejledning og vurdering og omsætter din faglighed i konkrete handlinger i praksis.
Du skal kunne indtage forskellige positioner i opgaveløsningen – både ved at sætte faglig retning, udvikle i fællesskab og understøtte andres praksis. Du skal med andre ord kunne spille andre gode. Det indebærer, at du har mod på at afprøve forskellige ting, eksperimentere og deltage aktivt i indsatser samt kan koble undersøgelsesforløb og pædagogisk-psykologiske vurderinger tæt til den pædagogiske og didaktiske hverdag.
Vi lægger vægt på, at du kan arbejde undersøgende og bidrage til fælles refleksion og udvikling i samarbejdet med andre fagprofessionelle.
Om PPR Hvidovre
PPR består af psykologer, logopæder, specialpædagogiske konsulenter og børnefysioterapeuter samt administration og ledelse. Hos os vil du blive en del af en kompetent og meget engageret tværfaglig gruppe af cirka 55 PPR-medarbejdere, hvor udvikling, fagligt fællesskab og arbejdsglæde vægtes som en vigtig del af hverdagen.
Vi er organiseret i tværfaglige teams, der samarbejder tæt med dagtilbud og skoler. Hvert team supporterer cirka 2-4 dagtilbud og 1-2 skoler.
Hos os skal du kunne arbejde selvstændigt og samtidig trives med aktivt at bidrage til et tæt og gensidigt forpligtende tværprofessionelt samarbejde med dine kollegaer i PPR samt i den øvrige del af organisationen.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet psykolog eller har en kandidat i pædagogisk psykologi eller lign.
- Har erfaring med dagtilbuds- og/eller skoleområdet.
- Er rummelig og har et ressourceorienteret menneskesyn.
- Tror på, at vi lykkes bedre, når vi arbejder tværprofessionelt sammen.
- Er dygtig til at positionere sig selv og andre relevant.
- Kan facilitere, mødelede og sikre procesoverblik.
- Er visionær og kan navigere i høj kompleksitet.
- En arbejdsplads med en ambitiøs faglig kultur
- Et tværfagligt miljø med mulighed for sparring og faglig udvikling
- Ledelse tæt på opgaverne
- Et kollegialt fællesskab med både madklub og strikkeklub
I Hvidovre Kommune arbejder PPR ud fra 5 principper for at understøtte arbejdet med at skabe deltagelsesmulighed for alle børn.
- Vi arbejder med udgangspunkt i børnefællesskaberne og inddrager børnenes perspektiver
- Vi definerer og løser opgaven sammen
- Vi er respektfulde og ligeværdige i vores samarbejde
- Vi udvikler læringsmiljøerne gennem kapacitetsopbygning tæt på praksis
- Vi koordinerer og prioriterer i fællesskab
Praktisk
Stillingen er på 37 timer i årsnorm med tiltrædelse 1. november 2026, eller snarest muligt
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Kontakt tværfaglig leder, Frederik Kiørboe, på tlf. 2552 9766 ved spørgsmål.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt referencer.