Senior Cloud konsulent – Kubernetes drift i hybride miljøer

Netic

Vil du tage teknisk ansvar for Kubernetes-miljøer, som virksomheder og samfundskritiske funktioner er afhængige af? Og vil du bruge din erfaring i et fagligt fællesskab, hvor du både kan fordybe dig og gøre dine kolleger bedre?


Hos Netic søger vi en erfaren kollega til vores operationelle team i Aalborg. Du bliver en del af et Cloud Native miljø på tværs af fire teams i Aalborg, Aarhus og København, hvor vi designer, implementerer og driver kritiske systemer for vores kunder.


Tag ansvar for driften

Du kommer til at arbejde med vores egen Contain-platform i hybride miljøer. I tæt samarbejde med kunder og kolleger er du med til at sikre stabilitet, sikkerhed og kvalitet i vores løsninger, og at det fungerer i den daglige drift.


Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Implementere, vedligeholde og drive specifikke Cloud Native komponenter i Kubernetes.
  • Tage teknisk ansvar inden for dine specialistområder og bidrage til fælles tekniske valg.
  • Løse komplekse problemer og forbedre de løsninger, kunderne er afhængige af.
  • Sparre med kunderne om deres behov og gøre tekniske muligheder og valg forståelige.
  • Dele din viden og støtte mindre erfarne kolleger gennem faglig sparring og mentoring.


Du skal have lyst til både at arbejde med teknologien og hjælpe andre med at lykkes med den.


Din erfaring er vigtigere end en komplet værktøjsliste

Vi søger dig, der har solid erfaring med drift af Kubernetes i produktion. Du kan tage ansvar for komplekse tekniske opgaver og samarbejde med både specialister og kunder om løsningerne.


Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Kan forklare tekniske problemstillinger og begrunde dine valg.
  • Bidrager konstruktivt til faglige diskussioner og er åben for andres perspektiver.
  • Følger opgaver til dørs og tager ansvar for det fælles resultat.
  • Har lyst til at lære fra dig og bidrage til teamets faglige udvikling.


Du behøver ikke kende alle vores teknologier. Vi forventer, at du bidrager med erfaring og dybde inden for et eller flere områder, som vi kan bygge videre på sammen.


Teknologierne hos os

Afhængigt af dine specialistområder vil du blandt andet arbejde med:

  • Infrastruktur og automatisering: Git, Terraform, Cluster API, Crossplane og Helm.
  • Kubernetes, GitOps og netværk: Kubernetes, FluxCD, Contour og Istio.
  • Observability: Mimir, Loki, Tempo, Grafana, OpenTelemetry og VictoriaMetrics.
  • Sikkerhed og adgangsstyring: Open Policy Agent, Gatekeeper, Keycloak og Vault/OpenBao.
  • Managed services: Kafka/Strimzi, OpenSearch, Valkey, RabbitMQ og CloudNativePG.


Et fagligt miljø med plads til fordybelse

Du bliver en del af et miljø med høj faglighed, kollegial støtte og mulighed for at udvikle dig sammen med andre Cloud Native specialister. Vi stiller krav til kvaliteten af vores arbejde og lægger vægt på, at du har støtte og sparring til at løfte ansvaret.


Vi tilbyder:

  • Konkurrencedygtig løn, pension og bonusordning.
  • En 6. ferieuge, sundhedssikring og tandforsikring.
  • Kantineordning med morgenmad, frugt, eftermiddagssnack og et bugnende fuldt køleskab med drikkevarer og lækker barista station!
  • Aktiv personaleforening, motionsrum og budget til tøj i medarbejdershoppen.


Dit daglige arbejdssted vil blive vores kontor på Alfred Nobels Vej 25, 9220 Aalborg Ø, hvor vi også vil afholde samtaler.


Lad os høre fra dig

Send dit CV og en kort motiveret ansøgning. Fortæl os især, hvilke Cloud Native opgaver du har taget ansvar for, hvor din faglige styrke ligger, og hvad du gerne vil bidrage med hos Netic.


Forud for ansættelse vil der blive indhentet straffeattest. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse hos Netic.


Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte


Brian Plauborg

Tlf.: 77770859


Nils Lundberg

Tlf.: +45 7777 0954


Ansøgningsfrist:

18. oktober 2026

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.