Product Manager til Digitale services

Jyske Bank

Vil du sætte retningen for, hvordan Jyske Bank bruger AI, selvbetjening og digitale services til at gøre det enklere for kunderne at få hjælp og løse deres behov?

Om jobbet

Som Product Manager får du ansvaret for de digitale services, der kommer til at forme fremtidens kunderelation i Jyske Bank. Det gælder blandt andet AI-baserede assistenter, chatbots, selvbetjeningsløsninger og andre services, der skal gøre banken mere tilgængelig, personlig og effektiv for kunderne.

Du får ansvar for at identificere de vigtigste kunde- og forretningsmuligheder, definere retningen for området og prioritere, hvor vi kan skabe størst værdi. Du skal ikke alene være med til at udvikle nye løsninger, men tage ansvar for, at de løser reelle behov, bliver brugt og skaber målbar effekt for kunderne, rådgiverne og banken.

Du bliver en del af Digital Bank & Kunderejser og kommer til at arbejde tæt sammen med Product Owners, udviklingsteams, designere, data- og AI-specialister, rådgivere og bankens øvrige produktområder.

Dine ansvarsområder

Som Product Manager har du ansvaret for at skabe retning, prioritering og fremdrift for dit produktområde. Du tager udgangspunkt i kundernes behov og bankens forretningsmål og sikrer, at udviklingsindsatsen fokuseres der, hvor den skaber størst værdi.

I tæt samarbejde med Product Owners og de tværfaglige udviklingsteams omsætter du retningen til konkrete prioriteringer og sikrer sammenhæng mellem strategi, udvikling og den effekt, løsningerne skal skabe.

Dine primære ansvarsområder bliver at:


  • Sætte en tydelig retning og udvikle en sammenhængende produktstrategi og roadmap for området
  • Identificere kundernes behov, adfærd og udfordringer og omsætte indsigter og data til klare produktprioriteringer
  • Drive fremdriften for AI-baserede assistenter, chatbots, selvbetjeningsløsninger og øvrige digitale services i tæt samarbejde med Product Owners og udviklingsteams
  • Prioritere udviklingsindsatsen ud fra kundeværdi, forretningsmål, teknologiske muligheder, risiko og organisatoriske hensyn
  • Definere mål og succeskriterier og sikre, at løsningerne løbende måles, anvendes og forbedres
  • Skabe fremdrift gennem hele produktets livscyklus – fra problemforståelse og prioritering til implementering, anvendelse og løbende optimering
  • Sikre, at de digitale services understøtter sammenhængende kunderejser på tværs af digitale kanaler og personlig rådgivning.


Om dig

Du har solid produktfaglighed og erfaring med at sætte retning for og skabe fremdrift i udviklingen af digitale produkter eller services. Du tager ansvar for både prioriteringerne, fremdriften og den værdi, løsningerne skaber efter lancering.

Du behøver ikke nødvendigvis have erfaring fra den finansielle sektor, men du skal kunne navigere i en kompleks organisation, hvor kundeoplevelse, forretning, teknologi, risiko og regulering skal hænge sammen.

Faglighed

Vi forestiller os, at du har:


  • har erfaring som Product Manager eller fra en tilsvarende rolle med ansvar for digitale produkter eller services
  • har erfaring med selvbetjening, digitale serviceoplevelser, AI-løsninger eller beslægtede områder
  • kan omsætte kundebehov, forretningsmål og teknologiske muligheder til en tydelig produktretning og konkrete prioriteringer
  • arbejder analytisk og datadrevet og bruger både kvalitative og kvantitative indsigter til at træffe beslutninger
  • har god kunde- og forretningsforståelse og kan balancere kundeværdi, forretningsmål, teknologi, risiko og organisatoriske hensyn
  • har erfaring med at arbejde tæt sammen med Product Owners og tværfaglige udviklingsteams om at omsætte produktretning til konkrete resultater.


Personlige egenskaber

Vi lægger vægt på, at du:


  • naturligt tager ansvar og skaber fremdrift fra problem til implementeret løsning
  • kan sætte en tydelig retning og skabe følgeskab på tværs af fagligheder og interessenter
  • er nysgerrig på kunderne, forretningen og nye teknologiske muligheder
  • arbejder struktureret og kan fastholde fokus, også når området er komplekst og ikke alle svar er givet på forhånd
  • kommunikerer klart og kan gøre retning, prioriteringer og valg forståelige for både tekniske og forretningsmæssige samarbejdspartnere.


Om os

Du bliver en del af Digital Bank & Kunderejser – et nyetableret og ambitiøst område, der sætter Product Management tydeligt på dagsordenen i Jyske Bank.

Vi er i gang med at skabe et solidt fagligt miljø med tydeligt ansvar for retning, prioritering og værdi og med høje ambitioner for, hvordan vi arbejder med produkter, kunderejser, data og effekt.

Hos os får du ikke blot mulighed for at tage ansvar for dit eget fagområde. Du bliver også en del af at forme et nyt område, sætte standarden for vores måde at arbejde på og skabe løsninger, der kan mærkes af både kunderne, rådgiverne og banken.

Praktisk

Stillingen har base i Silkeborg eller København. Der må forventes rejseaktivitet 2–5 gange om måneden.

Ansøgning

Lead HR Business Partner, Tina Dejbjerg, vil tage sig af din ansøgning i samarbejde med områdedirektør Christina Vestergaard. Vi ser frem til at modtage din ansøgning via linket nedenfor. Ansøgningsfristen er d. 1. oktober.

Vi oplever mangfoldighed som en ressource i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge – vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du beskriver netop dine evner i forhold til jobbet.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.