Pædagog til Børnehuset Kærnens børnehave

Holstebro Kommune

Vil du være med til at skabe rum for børns trivsel og udvikling?

Midtbyens Børnehus søger en pædagog til Børnehuset Kærnens børnehave på 34-37 timer om ugen.

I Midtbyens Børnehus har vi en enkel og tydelig kerneopgave:

”Vi skaber rum for børns trivsel og udvikling.”

Det er vores fælles retning og noget, vi hver dag omsætter til pædagogisk praksis. Det handler om at skabe gode relationer, trygge rammer og stærke fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at trives, udvikle sig og opleve, at de hører til.

Vi er optaget af arbejdet med Bredere Børnefællesskaber i vores pædagogiske udvikling. Vi er optagede af, hvordan vi som voksne kan skabe deltagelsesmuligheder for flere børn, og hvordan vores pædagogiske miljøer kan understøtte børnenes trivsel, udvikling og mulighed for at være en del af fællesskabet.

Vi søger derfor en pædagog, der har lyst til at undre sig, stille spørgsmål og være med til at udvikle vores praksis. Du behøver ikke komme med alle svarene – men du skal have lyst til at være med til at finde dem sammen med os.

Din hverdag i Børnehuset Kærnens børnehave

Du bliver en del af et team med to pædagoger og to medhjælpere, hvor vi sammen skaber en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for børnene.

Vi lægger vægt på et tæt teamsamarbejde, hvor vi bruger hinandens faglighed og sammen tager ansvar for den pædagogiske praksis.

Børnehuset Kærnen er en del af Midtbyens Børnehus, som består af fire afdelinger. Vi ser stor værdi i at være en integreret institution og arbejder for, at alle kender alle. Det giver mulighed for at samarbejde på tværs og skabe sammenhæng for børnene.

Vi håber, du

  • er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med børnehavebørn
  • skaber nærværende og udviklende relationer til børnene
  • har lyst til at arbejde med Bredere Børnefællesskaber
  • trives i et tæt teamsamarbejde og bidrager aktivt med din faglighed
  • kan omsætte pædagogiske tanker og refleksioner til handling i hverdagen
  • har gode skriftlige kompetencer og formår at dokumentere samt evaluere den pædagogiske praksis med udgangspunkt i barnets trivsel og udvikling, særligt i forbindelse med børn hvor der er igangsat indsatser mm.
  • kendskab til Hjernen og Hjertet som et arbejdsredskab til dokumentation.
  • kan skabe struktur og overblik – også når hverdagen bliver travl
  • ser værdien i et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • har lyst til at være med til at udvikle den pædagogiske retning i Børnehuset Kærnen.

Hos os får du

  • En arbejdsplads med engagerede kolleger, børn og forældre og mulighed for at få indflydelse på den pædagogiske udvikling.
  • Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi både har blik for den enkelte stue og for Midtbyens Børnehus som ét samlet hus.
  • Vi prioriterer faglig udvikling, samarbejde og refleksion over vores praksis – altid med vores kerneopgave som retningsgiver.

Har du lyst til at være med?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Stillingen er på 34-37 timer om ugen hvilket aftales til samtalen, med tiltrædelse 1. november 2026.

Hvis du vil vide mere

om stillingen og Børnehuset Kærnens børnehave, er du velkommen til at kontakte leder Casper Bach Christensen på telefon 96 11 67 71 eller på mail [email protected]

Ansøgningsfrist

  • september 2026 kl. 8.00.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.