Klinisk psykolog
Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Regionshospital Nordjylland
Klinisk psykolog søges til fuldtidsstilling i Affektivt Team, Psykiatrisk Ambulatorium Frederikshavn, pr. 01.11.2026 eller efter aftale. Ambulatoriet er en del af Almen Psykiatrisk Afdeling Nord, Psykiatrien Region Nordjylland.
Om Jobbet
Ambulatoriet er et Almenpsykiatrisk ambulatorium, hvor patienter med forskellige psykiatriske lidelser og problemstillinger udredes og behandles. De fleste patienter møder til udredning og behandling i ambulatoriet. Der kan forekomme enkelte hjemmebesøg. Der er også mulighed for at tale med patienterne over video. Optageområdet omfatter Læsø- og Frederikshavn Kommune.
Sidste år fik psykiatrien en ny opgave hvor psykisk lidelse og rusmiddelproblematik skal integreres. Dette for at tilbyde en sammenhængende og helhedsorienteret sundhedsfaglig og socialfaglig indsats til en udsat patientgruppe.
De Kliniske Arbejdsopgaver Består Af
- Diagnostisk udredning, herunder psykologfaglig testning
- Behandling i form af individuel terapi og gruppeterapi
- Psykoedukation
- Supervision og undervisning
Vi søger en psykolog, der har nedenstående kvalifikationer:
- Erfaring med behandling og udredning af psykiatriske patienter
- Erfaring med supervision og undervisning
- Evne til at arbejde selvstændigt
- Fagligt kompetent, struktureret, kreativ og dynamisk
- Kan arbejde i overensstemmelse med psykiatriens mål og værdier
- Vægter et godt arbejdsmiljø med ønske om at bidrage til at fastholde dette
Grundig introduktion til dit nye arbejdsområde, hvor én af dine nye kolleger, vil stå klar som din mentor. Sammen med din leder vil din mentor hjælpe dig godt i gang på din nye arbejdsplads - både i forhold til opgaverne og socialt. Vi har fokus på at styrke ambulatoriets faglighed gennem kompetenceopbygning via undervisning, supervision samt og faglig mødevirksomhed. I Almen Psykiatrisk Afdeling Nord er der desuden tværgående faggruppemøder, undervisning og andre psykologfaglige arrangementer.
Om Os
Vi er en tværfaglig personalegruppe bestående af psykologer, specialpsykolog, ledende overlæge, speciallæger, sygeplejersker, peer-medarbejder, socialrådgiver samt lægesekretærer. Ambulatoriet er opdelt i to teams – et affektivt team og et F-ACT-team. Vi har fokus på et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og et arbejdsmiljø, hvor vores ansvarlige og dedikerede kollegaer kan udvikle sig til gavn for patienterne.
Vi har en holistisk tilgang. Det betyder, at vi ser patienten som et unikt menneske. Vi ser ikke kun en
patient med symptomer og problemer, men ønsker at levendegøre patienten ved at forstå og lære
personen at kende. Vi lægger desuden stor vægt på at inddrage pårørende.
Vi vægter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i komplicerede patientforløb. Derfor har vi et tæt samarbejde med andre specialiserede afdelinger i Psykiatrien for at sikre, at vores patienter får den bedst mulige behandling. Samtidig har vi også et tæt samarbejde med kommunen, herunder også det kommunale misbrugscenter.
Vores Behandling Består Af
- Psykoterapi, både individuelt og i grupper
- Farmakologisk behandling
- Støttende og indsigtsgivende samtaler
- Pyskoedukation
- Psykoedukationsgruppe for patienter med ADHD
- Psykoedukationsgruppe for patienter med psykoselidelse
- Kognitiv depressionsgruppe
- Psykodynamisk gruppe
- Recoverygruppe for patienter med psykose
- Stemmehørergruppe
- Mentaliserings gruppe - sammen med Sengeafsnit N7, Frederikshavn
- Dobbeltdiagnosegruppe - sammen med Sengeafsnit N7, Frederikshavn
- Inddrage personalet i beslutninger
- Give personalet frihed under ansvar
- Bidrage til en kultur, hvor vi hjælper hinanden
- Skabe et miljø, hvor vi kan være kreative og afprøve nye metoder
- Udvikle personalets kompetencer inden for deres interesseområder
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, eller ønsker du at få mere at vide om stillingen eller afdelingen, så er du velkommen til at kontakte Ledende oversygeplejerske, Kathe Kjær Lyng 97644000/29243296
Det Praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffeattest. Og vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Dog kan det imødekommes, hvis man ønsker et mindre ugentlig timeantal end de 37 timer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Ansættelse: 01.11.26 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 18.09.26
Ansættelsessamtale: 22.09.26
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.