Bliv specialist i vores Front Office Support Credit-team i Corporates

Nykredit

Motiveres du af at sikre høj kvalitet i rådgivning og service af Nykredit-koncernens største og mest komplekse erhvervskunder? Og vil du være en vigtig del af et af et professionelt og målrettet team, der understøtter arbejdet med interne kreditprocesser? Så er du måske vores nye kollega.

Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som specialist.

Vær med til at supportere arbejdet med interne kreditprocesser

Corporate Banking (CB) og Leverage Finance (LF) er begge ’front office’-enheder, der håndterer og servicerer koncernens største erhvervskunder. Udover kundehåndtering, varetager afdelingerne også flere interne arbejdsopgaver, herunder arbejdet med kreditprocesser, udarbejdelse af kreditindstillinger samt løbende BEC ’monitorering’ og opfølgning. Til support af disse opgaver søger vi en ny medarbejder til vores Front Office Support Credit-team i Corporates.

Analytiske og administrative arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil være af både analytisk og administrativ karakter og vil inkludere:

  • Årlige engagementsgennemgange, herunder overholdelse af deadlines, planlægning og koordinering – både i forhold til kredit og bestyrelsessager.
  • Udarbejdelse af kreditindstillinger, herunder indhentelse af relevant materiale samt indarbejdelse af input fra Virksomhedsanalyse.
  • Overdragelse af sager til Kredit samt indgå i de første drøftelser.
  • Varetagelse af den administrative del af kreditprocesser, fx vedrørende nye lån og diverse andre faciliteter.
  • Rating-simulering i samarbejde med vores Virksomhedsanalyse samt løbende overvågning af rating bevægelser.
  • Sikkerhedsregistreringer samt svagkundeopfølgning.
  • Kontrol af compliance certifikater samt opfølgning på information om undertakings i låneaftaler.
  • Bestilling af vurderinger til realkreditbelåning.


Er det dig, vi leder efter?

Vi leder efter dig, som er struktureret, omhyggelig og har en analytisk tilgang. Dette er vigtigt, da du skal være med til selvstændigt at opbygge teamets struktur og præge de fælles arbejdsopgaver. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse,
  • har erfaring med erhvervskunder og en god forståelse for kreditprocesser,
  • er serviceminded, struktureret og professionel, så vi sikrer en høj kundetilfredshed,
  • har gode kommunikative evner – skriftligt og mundtligt, både på dansk og engelsk,
  • har kendskab til særligt BEC - dette vil være en fordel, men er ikke et krav.


Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

Dit nye team

Corporates er en del af Corporates & Institutions, hvor vi er ca. 200 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder med kunder inden for Corporate Banking, Leverage Finance, Real Estate, Special Housing, Markets og Institutions. Du bliver en vigtig del af Corporate Banking, hvor vi med vores med erfaring og indsigt samarbejder på tværs, så vi sammen kan levere de bedste løsninger til gavn for vores kunder.

Vi tilbyder:

  • Et arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde, vidensdeling, samarbejde og feedback.
  • Mulighed for at blive en del af et dygtigt og engageret team, der støtter og motiverer hinanden for at nå de bedste resultater.
  • En central rolle i vores Credit-team, hvor dit bidrag og din udvikling er vigtig for os.


Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte underdirektør Mads Terkildsen på tlf. 61 22 76 88, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage dit CV og ansøgning.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.