Engageret og apparatteknisk laborant til analyse af olier og uorganisk kemi
Danish Technological Institute
Teknologisk Institut søger en struktureret, proaktiv og kvalitetsbevidst laborant til vores laboratorium i Aalborg.
Hverdagen i laboratoriet
Du bliver en del af et dedikeret team på 5 kollegaer, som udfører kemiske analyser for en bred vifte af industrikunder. I Aalborg er vores primære fokus analyser af olier og uorganiske parametre.
Som en del af et driftslaboratorium får du en alsidig og praksisnær hverdag, hvor hurtig levering, præcise resultater og høj kvalitet går hånd i hånd. Du får en vigtig rolle i både den daglige analyseproduktion og i at sikre, at vores udstyr, metoder og arbejdsgange fungerer optimalt.
Dine Arbejdsopgaver Vil Primært Omfatte
- Gennemførelse især olieanalyser og analyser inden for uorganisk kemi
- Arbejde med analyseteknikker som ICP og IC (Ionkromatografi) med tilhørende prøveforberedelse
- Kvalitetskontrol, herunder løbende kontrol af analysedata, kalibreringer og deltagelse i kvalitetssikringsrutiner
- Daglig drift, vedligehold, fejlsøgning og optimering af analyseapparatur
- Proaktiv deltagelse i laboratorierutiner, metodeudvikling og optimering af arbejdsgange.
Du er uddannet laborant eller har en tilsvarende laboratoriefaglighed med praktisk erfaring. Du har en praktisk sans og en naturlig interesse for analyseudstyret. Du trives i et miljø, hvor der er fart på, og hvor opgaverne løses i tæt samspil med kollegerne.
Vi Lægger Vægt På, At Du
- Har kendskab til eller erfaring med ICP og/eller IC, og gerne erfaring med analyser af olieprodukter
- Er apparatteknisk interesseret og motiveres af at forstå, vedligeholde og fejlfinde på avanceret laboratorieudstyr
- Er kvalitetsbevidst og med god forståelse for kvalitetskontrol og værdien af det
- Er proaktiv, fleksibel og løsningsorienteret. Du tager initiativ og bevarer overblikket og det gode humør - også når der er spidsbelastning og stramme deadlines
- Er en udpræget teamplayer, der vægter det gode samarbejde, den åbne dialog og et positivt arbejdsmiljø højt.
Du Bliver En Del Af En Spændende Arbejdsplads Med Høj Faglig Stolthed, Hvor Vi Hjælper Hinanden i Mål. Vi Tilbyder
- En alsidig og praktisk hverdag med frihed under ansvar
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling inden for avanceret analyseudstyr og metodik
- Et åbent, uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø, hvor trivsel, godt kollegaskab og balance mellem arbejde og fritid prioriteres.
- En fast stilling i en velrenommeret virksomhed med moderne faciliteter.
På Teknologisk Institut bliver du en del af et af Danmarks førende GTS-institutter. Vores mission er at styrke erhvervslivet og samfundet gennem udvikling, rådgivning, test og formidling af den nyeste teknologi og viden.
Som medarbejder hos os træder du ind i et tværfagligt miljø med over 1100 engagerede specialister fordelt over hele landet. Vi lægger vægt på høj faglighed, uvildighed og et uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder, hvor vi arbejder tæt sammen om at omsætte viden til konkrete, praktiske løsninger for vores kunder.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Karen Marie Olsen på tlf. 7220 3677.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 6. oktober 2026. Vi indkalder til samtaler løbende.