Pædagogisk personale til Børnehuset Mælkevejen

Københavns Kommune

Søg jobbet

Område

Pædagogik

Ansøgningsfrist

22.09.2026

Arbejdstid

Fuldtid

Jobtype

Fastansættelse

Søg jobbet

Kan du se dig selv i et børnehus, der er på vej, og hvor du vil få stor indflydelse på det fremtidige pædagogiske udtryk sammen med den resterende personalegruppe og ledelse? Så er Børnehuset Mælkevejen lige noget for dig

Børnehuset Mælkevejen søger pædagogisk personale 34-37 timer ugentligt. Ansættelse er fra den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Om Børnehuset Mælkevejen

Børnehuset Mælkevejen er normeret til 24 vuggestuebørn (0-2 år) samt pt. 66 børnehavebørn (3-5 år).

Børnehuset Mælkevejen er beliggende på Østerbro nærmere bestemt Emblasgade 169, 2100 København Ø. Mælkevejen ligger på 2. sal i et nyere byggeri, der udover Mælkevejen også huser Børnehuset Barndommens Land, der er beliggende i stueetagen samt på 1. sal. I stueetagen har vi fælles køkken, som laver mad til både vuggestue- og børnehavebørn i begge institutioner.

At vi er beliggende på 2. sal har ingen betydning for adgangen til legeplads eller ture ud af huset. Bygningen er udstyret med to elevatorer, så vi er ofte ude.

Vi har desuden en udflytterbørnehave, der hver morgen kl. 8.00 bliver hentet med bus, der kører en gruppe børnehavebørn til Spanager, der ligger ca. 45 minutters kørsel fra Mælkevejen. Bussen vender tilbage med børnene omkring kl. 16.00.

Om dig

Vi søger en pædagog, der gerne må have erfaring, men det er ikke et krav. Det er dog et krav, at du brænder for dagtilbudspædagogikken, og at du har børnene i centrum i alle dagens opgaver.

Kan du se dig selv i et børnehus, der er på vej, og hvor du vil få stor indflydelse på det fremtidige pædagogiske udtryk sammen med den resterende personalegruppe og ledelse, så er Børnehuset Mælkevejen lige noget for dig.

Vi har brug for en pædagog/pædagogisk personale, der ser læring i alle hverdagens rutinesituationer og aktiviteter. Du skal være tilgængelig og nærværende for børnene, så de kan se og mærke, at du vil dem. Du skal være samarbejdsorienteret og være en person, der ønsker at gå et ekstra skridt for dine kolleger. Du vil opleve en glad omgangstone i Mælkevejen.

Du vil blive ansat i hele Børnehuset Mælkevejen og vil derfor kunne påregne at have timer i både vuggestue- og børnehavedelen.

Her kan du læse mere om Børnehuset Mælkevejen

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, eller ønsker du at komme på besøg, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jakob Zacho Bruun på 2199 6394.

Søg via linket senest tirsdag den 22. september 2026

Samtaler forventes afholdt i dagtimerne onsdag den 23. september 2026.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.