AI Transformation & Delivery Lead til OK a.m.b.a.
OK
Som AI Transformation & Delivery Lead får du ansvar for at etablere og drive OK’s AI Office – en ny tværgående kapabilitet for ansvarlig og værdiskabende AI.
Du og AI Office lykkes i tæt samspil med organisationen. Forretningen ejer problemet, processen, business casen og gevinstrealiseringen, mens AI Office ejer metoden, AI-fagligheden, porteføljetransparensen og accelerationen – og driver den tværgående AI-adoption fremad. Det sker i tæt samarbejde med IT, som ejer platforme, arkitektur, integration, sikkerhed og drift, og HR, som driver lærings- og kompetenceindsatsen.
Lederne i forretningen sikrer lokal forankring og ændrede arbejdsformer.
Din mission
Din primære opgave er at skabe dokumenteret forretningsværdi med AI ved at omsætte prioriterede forretningsproblemer til implementerede løsninger – og opbygge metoder, rammer og kompetencer, der gør AI skalerbart i hele OK.
AI Office skal ikke eje al AI i organisationen, men være:
- Drivende: Drive få prioriterede AI-use cases med tydelig værdi
- Enablende: Gøre organisationen i stand til at bruge AI sikkert, kritisk og effektivt
- Rammesættende: Sikre klare rammer for ansvarlig og kontrolleret AI
Dit ansvar
Som AI Transformation & Delivery Lead identificerer og formidler du værdicases, skaber organisatorisk følgeskab og sikrer sammenhæng, fremdrift og compliance i implementeringen af nye AI-redskaber.
Dine opgaver omfatter bl.a. at:
- etablere AI Office, herunder leverance- og styringsmodel samt arbejdsform
- skabe transparens over OK’s AI-projekter og etablere en fælles AI-portefølje
- identificere, modne og prioritere AI-use cases
- anbefale, hvilke projekter OK bør gennemføre, stoppe, justere eller skalere
- drive udvalgte AI-use cases fra problemidentifikation til implementering, forankring og dokumenteret effekt
- udvikle og omsætte OK’s AI-retning og rammer for ansvarlig AI i samarbejde med Legal, IT, HR og forretningen
- forberede, facilitere og følge op på AI Board
- sætte retning for AI-adoption og nye arbejdsformer, herunder Copilot, og sammen med HR, IT og forretningen omsætte AI til konkrete arbejdsgange, læring og målbar effekt
- vurdere AI-værktøjer, platforme, arkitekturvalg og eksterne partnerskaber
- følge udviklingen inden for teknologi, regulering og enterprise-anvendelse og omsætte den til konkrete implikationer for OK
- repræsentere OK i relevante AI-netværk, partnerskaber og eksterne fora
Vi søger en hands-on profil, der kan omsætte forretningsproblemer til implementerede AI-løsninger med dokumenteret effekt – og opbygge den kapabilitet, der gør OK i stand til at gøre det igen og igen.
Du har stærke AI-, digitaliserings- eller teknologikompetencer og dokumenterede resultater, gerne fra en konsulentrolle, samt en relevant uddannelsesmæssig baggrund på bachelor- eller kandidatniveau, f.eks. inden for IT, datalogi, statistik, ingeniørvidenskab eller lignende.
Det er afgørende, at du:
- har ført AI-løsninger fra idé eller prototype til reel anvendelse
- kan omsætte forretningsproblemer og arbejdsgange til implementerbare AI-løsninger
- har teknisk dybde til at udfordre specialister, arkitekter og leverandører om AI-modeller, data, integrationer, sikkerhed og skalerbarhed
- kan mobilisere og lede tværfaglige teams på tværs af forretning, IT, Data og øvrige funktioner
- kan skabe fremdrift og resultater – også uden formelt ledelsesansvar
- kan kommunikere klart om komplekse emner og skabe tillid hos specialister, forretningsledere og ledelsesfora
AI Office bliver en del af Strategy & Transformation, og du refererer til VP, Strategy & Transformation.
Det får du hos OK
Du bliver en del af en af Danmarks førende energivirksomheder, hvor digitale løsninger spiller en central rolle i udviklingen af fremtidens kundeoplevelser og energiløsninger. Som AI Lead får du en nøgleposition med mulighed for at præge retning, prioritering og organisation.
OK tilbyder:
- en central rolle i en værdibåret virksomhed med høje digitale ambitioner
- mulighed for at præge udviklingen af løsninger, som har betydning for mange kunders hverdag
- et uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø med høj faglighed, stærkt samarbejde og engagerede kolleger
Interesseret?
OK a.m.b.a. samarbejder med GML A/S om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Senior Researcher Linda Kviesgaard på [email protected]. Enhver henvendelse behandles fortroligt.