Introduktionsstilling i akutmedicin, Akutafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster
Region Sjælland
Introduktionsstilling – Udviklende arbejde
Vi søger læge til introduktionsstilling i akutmedicin til Akutafdelingen på Sjællands universitetshospital, Nykøbing Falster, med start den 01.11.2026 eller efter aftale.
Som læge i introduktionsstilling i akutmedicin får du en varieret klinisk hverdag – det er aldrig rigtig til at forudsige, hvordan dagen bliver. Nykøbing Falster sygehus er sammen med Roskilde og Køge matriklerne en del af universitetshospitalet i Region Sjælland.
Akutafdelingen modtager omkring 50 skadepatienter og 62 akutte patienter dagligt. Akutlægen har behandlingsansvaret og visitationsret.
Du får rutine og tryghed i modtagelsen af dårlige, akutte patienter under supervision af mere erfarne kollegaer, og du indgår i en gruppe med engagerede kollegaer og plejepersonale. Desuden bliver du trænet i rollen som supervisor for yngre kollegaer. Du vil få ansvar med en speciallæge lige bag ved dig.
Akutafdelingen på Nykøbing har fokus på konstant faglig udvikling af akutområdet. Vi modtaget akutte medicinske og kirurgiske patienter og tilbyder fokuserede ophold i skadestuen. Vi er cirka 40 læger ansat i afdelingen, heraf 8 speciallæger. Vi har aktuelt 6 læger i introstillinger i akutmedicin og 4 læger i hoveduddannelse til akutmedicin. Vi forsøger hele tiden at forbedre vores patientbehandling og rækker ud efter innovative løsninger, og vi bidrager positivt til samarbejdet internt i huset, men også med følgeskab på tværs af matrikler samt med de praktiserende læger og kommunerne.
Akutafdelingen arbejder målrettet med vores gode arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø med stor medindflydelse på egen udvikling, katalyserer en mere frugtbar læring. Humor er en del af vores sprog.
Som læge i introduktionsstilling får du rig lejlighed til kompetenceudvikling blandt andet igennem
- En spændende og varieret hverdag
- Supervision og feedback fra erfarne kollegaer
- Vejlederfunktion
- Erfaring med en bred vifte af akutte tilstande og brug af bedside UL
- Mulighed for kursusdeltagelse, blandt andre ”Emergency Medicine Core Competencies (EMCC)”
- Mulighed for vejledning til forskningsprojekter og eventuel forlængelse 6 uger til forskning alene
- Mulighed for fleksible arbejdstider efter individuel aftale
Vi har daglig morgenundervisning, ongoing feedback omkring hvert enkelt patientforløb, og vi har struktureret simulationstræning 4 gange om måneden, samt hjertestoptræning hver mandag for dagens hjertestopteam. Flere af afdelingens speciallæger kan supervisere i akutte UL-undersøgelser. I Athenahuset har vi store og moderne simulationsfaciliteter til brug af hele universitetshospitalet, og vi har fokus på innovation og muligheder for forskningsprojekter.
Hos os får du en bred erfaring i et speciale under stadig udvikling. Vi har fokus på kompetenceudvikling, tværfagligt samarbejde, et fantastisk varmt arbejdsmiljø og dedikerede kollegaer. En udviklende ansættelse, uanset om du vælger at blive akutmediciner eller vælger et andet speciale senere.
Vi forventer, at du er målrettet i din uddannelse, og at du har lyst til at undervise hele personalegruppen. Du skal være nysgerrig og engageret, og bidrage til afdelingens udvikling.
Ansøgningsfrist: 27.09.2026
Tiltrædelse: 01.11.2026 eller efter aftale
Kontakt gerne cheflæge John Sitarz, [email protected], eller telefonnummer 56518900, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen, er du meget velkommen.
Stillingen kan kun søges elektronisk ved at klikke på 'Søg jobbet'.