Lønbogholder

IBF A/S

Vil du være med til at udvikle lønfunktionen i en virksomhed, hvor kompleksitet, faglighed og præcision går hånd i hånd?


Hos IBF søger vi en lønbogholder, der både trives med den klassiske løndisciplin og motiveres af at forbedre måden, vi arbejder på.

Lønafdelingen er i udvikling, hvor vi bevæger os mod mere digitale og effektive processer. Derfor søger vi en kollega, der sætter en ære i korrekt lønbehandling og samtidig har lyst til at bidrage til udviklingen af fremtidens lønfunktion.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team bestående af to lønbogholdere, en løncontroller og en lønleder. Sammen sikrer vi korrekt og rettidig løn til ca. 1.500 medarbejdere fordelt på flere selskaber og overenskomster.


Vi tilbyder dig

Som lønbogholder hos IBF får du ansvaret for egne afdelinger og en central rolle i en vigtig funktion.

Du arbejder med hele lønprocessen fra registrering af timer og fravær til lønudbetaling, afstemninger og indberetninger. Samtidig får du mulighed for at bidrage til optimering og digitalisering af vores processer.

Vi har en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og stor tillid til den enkelte. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden og deler viden. Du får herudover fri adgang til vores eget motionscenter og padelhal, en aktiv personaleforening, sundhedssikring, morgenbrød hver dag og ikke mindst skønne kolleger i hele organisationen.


Dine opgaver bliver bl.a.

  • Lønbehandling fra A-Z for både timelønnede
  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter
  • Håndtering af ferie, pension, barsel og sygdom
  • Refusionssøgning ved sygdom, barsel, VEU og kompetencefond
  • E-indkomstafstemning og øvrige lønrelaterede afstemninger
  • Sikring af korrekt håndtering af overenskomster og ansættelsesvilkår
  • Support og rådgivning til ledere og medarbejdere omkring lønspørgsmål
  • Samarbejde med HR, Finans og produktionen
  • Deltagelse i udvikling, optimering og digitalisering af lønprocesser


Din baggrund

Vi forestiller os, at du har erfaring med selvstændig lønbehandling og trives med at tage ansvar for egne områder.

Du har sandsynligvis arbejdet med flere overenskomster og har måske erfaring fra industri-, bygge- eller produktionsvirksomheder. Det vigtigste er dog, at du har en solid forståelse for lønområdet og kan omsætte regler og komplekse problemstillinger til praktiske løsninger.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Trives i en hverdag med faste deadlines
  • Har blik for detaljer og høj datakvalitet
  • Er serviceminded og relationelt stærk
  • Har interesse for udvikling og digitalisering af arbejdsprocesser
  • Er systemstærk og ser teknologi som et værktøj til at skabe bedre arbejdsgange

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men en økonomisk eller finansiel uddannelse vil være en fordel.


Du bliver en vigtig samarbejdspartner

Løn handler om mere end tal. Hver dag rådgiver vi ledere og medarbejdere om blandt andet overenskomster, ansættelsesvilkår, barsel, sygdom og pension. Derfor søger vi en kollega, der kombinerer stærk faglighed med et højt serviceniveau og kan skabe gode relationer på tværs af organisationen.


Lyder det interessant?

Så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lønteamleder Lene Sasser på +45 25 57 51 95 eller rekrutteringskonsulent Emma Winther Troelsen på +45 25 57 51 39. 


Om IBF

Vi siger Beton til Tiden. For os handler tid om mere end produktion – det handler om rettidig rådgivning, levering og samarbejde, for vi ved, hvor afgørende tid er i byggebranchen. Vi er Handlekraftige, Ansvarlige og Respektfulde. Disse tre værdier danner fundamentet for alt, hvad vi gør – og sammen tager vi ansvar for at lykkes. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. kan vi ændre CO2-udledningen fra 229,9 kg CO2/m3 til 127,9 kg CO2/m3 i en C25/30 fabriksbeton ved at skifte den konventionelle cement ud med alternative materialer.

Vi er en familieejet koncern med cirka 1500 kollegaer fordelt på mere end 50 lokationer i hele landet. Hverdagen hos IBF er uformel og præget af en flad struktur. Her er der plads til initiativ og ansvar. Vi lytter til nye idéer og belønner dem, der tager ejerskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.