Konsulent til Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling
Altandetlige.dk
Du bliver en del af Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling og tilknyttes arbejdet på det statslige og det private område. Her får du en central rolle i varetagelsen af en bred vifte af opgaver, der alle har til formål at sikre DSR's stats- og privatansatte medlemmer de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår.
Forhandlingsafdelingen er organiseret i tre enheder: Forhandling, der består af tre faglige teams (kommunalt/regionalt, stat og privat), Juridisk Kompetencecenter samt Sundhedskartellets sekretariat.
Dine primære arbejdsopgaver
Særligt For Det Private Område
- Forhandling af overenskomster med arbejdsgiverforeninger og uorganiserede arbejdsgivere for privatansatte sygeplejersker, hele processen fra forberedelse til opfølgende medlemskommunikation
- Behandling af sager om fortolkning og brud på overenskomster og aftaler
- Medlemsrådgivning om individuelle ansættelseskontrakter på private arbejdspladser uden overenskomst
- Koordinering og samarbejde med de øvrige organisationer og sekretariatet i SKAF/CO10 i forbindelse med overenskomstforhandlingerne for statsansatte sygeplejersker
- Individuelle og kollektive lønforhandlinger på arbejdspladsniveau
- Rådgivning til medlemmer og tillidsrepræsentanter om løn- og arbejdstidsspørgsmål
- Vejledning af tillidsrepræsentanter om fortolkning af overenskomster og lokale aftaler
- Forhandling med lokale arbejdsgivere om indgåelse af lokale aftaler
Om dig
DSR søger en konsulent, som har de fleste af disse kompetencer:
- Et godt kendskab til både det private og det offentlige forhandlingssystem og arbejdsmarked
- Erfaring med rådgivning om løn, ansættelsesvilkår og arbejdstid. Minimum 3 års erfaring vil være en fordel
- Godt overblik, en systematisk tilgang og evne til at prioritere
- Gode samarbejdsevner, både selvstændigt, i teams og tværfagligt
- Politisk tæft samt erfaring med arbejde i en politisk styret organisation
- En akademisk uddannelse eller efteruddannelse på akademisk niveau
Et job i en af Danmarks indflydelsesrige organisationer, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af dit arbejdsfelt. Teamet er nyt, så der er god mulighed for indflydelse på arbejdsformen.
Arbejdspladsen er storrumskontor på Sankt Annæ Plads midt i København med god adgang til offentlig transport, attraktiv kantineordning samt aktiv personaleforening, kunstforening og idrætsforening. Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til intern overenskomst i Dansk Sygeplejeråd. Tiltrædelse efter aftale 1. november eller 1. december 2026.