Finansiel rådgiver
Finobo
Bliv uvildig finansiel rådgiver på en brancheforandrende vækstrejse
Har tanken om at blive uvildig finansiel rådgiver tidligere strejfet dig? Et anderledes fagfelt, hvor markedet i Danmark i øjeblikket er i rivende vækst og under moderniserende udvikling?
Som uvildig finansiel rådgiver hos Finobo får du hele markedet som din produkthylde, når du skal sikre markedets bedste vilkår og løsninger for vores privatkunder. Og vi lover, at du slipper for at jagte kundemøder. Vi sørger nemlig for, at du altid har en fyldt mødekalender, så du kan fokusere på at sikre vores kunder økonomisk frihed til det, der er vigtigt for dem.
Har vi tændt en lille ild i dig? Så er du muligvis vores nye uvildige finansielle rådgiver!
Opstartsdato: 01/11/2026
Placering: Aalborg eller Aarhus
Om Finobo og teamet:
Vi mener, at forbrugere har ret til de bedst mulige vilkår for deres privatøkonomi. Vi tror på, at de opnås gennem finansiel rådgivning, der udelukkende varetager kundens interesser og som er åben for hele markedets muligheder. Derfor er Finobo 100% uvildig.
Og vores uvildighed har effekt. Lige nu sparer vi i gennemsnit vores kunder for ca. 53.000 kr. i deres rådighedsbeløb i det første år efter vores rådgivning. Dét er en mærkbar forskel for vores kunder, og den vil du spille en vigtig rolle i at sikre.
Som uvildig finansiel rådgiver hos Finobo bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt team. Vi har afdelinger i Aarhus, Aalborg, Vejle og Odense, og vi søger løbende rådgivere til alle afdelingerne. Vi har et positivt mindset, masser af gå-på-mod, og vi stræber efter at inspirere og motivere hinanden til endnu bedre resultater.
Vi søger lige netop dig, der:
- Har god sans for det kommercielle og trives med at sælge og forhandle troværdige løsninger med kunder og leverandører.
- Tager ansvar for din egen tid og struktur, hvilket sikrer din succes i rollen.
- Tænker fremad og overvejer flere scenarier for at vælge den bedste handlingsplan.
- Tager ansvar for de aftaler, du indgår, og gør alt for at leve op til det lovede.
- Er selvsikker og har stor tiltro til dine evner, vurderinger og beslutninger.
- Ved, hvor vigtigt det er at sikre den rette modtagelse af dit budskab og er velovervejet i din kommunikation.
- Er god til at hjælpe andre med at træffe beslutninger og tør tage styring på en konstruktiv måde.
- Har en finansiel uddannelsesbaggrund og en naturlig interesse i det finansielle univers (boliglån, realkreditlån, mv.).
- Plus: Har salgserfaring og et stort, relevant netværk, du kan trække på.
Dine ansvarsområder vil være:
- Grundig gennemgang af primært privatkunders økonomi og komme med konkrete forbedringsforslag.
- Hovedansvar for rådgivningen på dine planlagte kundemøder – du skal ikke jagte kunder, vi har møder klar til dig.
- Mødeafholdelse med privatkunder – enten hjemme hos kunden, på kontoret eller online.
- Forhandling med banker og realkreditinstitutter samt beregninger af økonomiske løsninger.
Hvad vi tilbyder:
- Masser af ansvar og ejerskab.
- Sociale arrangementer.
- Lækker frokostordning.
- Energisk og åbent arbejdsmiljø.
- Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage.
- Attraktiv lønpakke.
- Pensionsordning.
Uanset hvilken funktion man har hos Finobo, så er vi alle fokuserede på at styrke hinandens kompetencer og vores produkt, så vi sammen kan sikre, at endnu flere boligejere opnår de bedst mulige vilkår og besparelser i deres privatøkonomi.