Observatører (pb/pa) søges til tidsbegrænsede (3 år) stillinger i Øst Danmark
Politi
Er du typen, der naturligt falder ind i omgivelserne uden at tiltrække unødig opmærksomhed. Har du et skarpt blik for mennesker, adfærd og detaljer, som andre overser. Er du mentalt tilstede, nysgerrig og motiveret for hele tiden at lære nyt, så er det måske en stilling til dig i Sektionen for Observation, (NSK OBS).
Din nye hverdag
Du bliver en del af National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Center for Organiseret Kriminalitet Øst, som har til opgave at efterforske den mest samfundsskadelige, komplicerede og grænseoverskridende organiserede
kriminalitet.
Centeret dækker operativt hele Østdanmark, og som observatør bliver du en del af en dynamisk sektion, der fungerer som et af mange proaktive værktøjer for sektioner.
Sektionen yder tillige lejlighedsvis bistand til efterforskninger i andre centre i NSK, til de Sjællandske politikredse og til udenlandske retshåndhævende myndigheder.
Det primære arbejde vil bestå i at foretage skjulte observationer mod udpegede personer/grupperinger, og din indsats kan dermed gøre en nogle gange afgørende forskel, når bevisbyrden skal løftes i en senere straffesag, hvor grundighed og nøjagtighed i opgaveløsningen er vigtig.
Du indgår i et team med dedikerede og fagligt dygtige kollegaer i en sektion, hvor vores succes afhænger af tæt samarbejde, holdånd, fantasi og viljen til sammen at nå målet på både kort- og lang sigt i et udviklende og fleksibelt mil-jø.
Vores nye kollega
Du har en politifaglig uddannelse (Politiets basisuddannelse), og hvis du har kendskab til observation og proaktiv efterforskning er det en fordel, men ikke et krav.
Vi forventer, at du besidder et stort drive, og at du har fantasi, mod og initiativ til at håndtere situationer, som af og til kræver alternative løsninger. Du skal være særlig god til at køre bil, og samtidig kunne finde vej.
Da vi altid har et stort fokus på at sikre, at vores metoder og værktøjer modsvarer den moderne teknologi, som nogle af vores modstandere anvender, er det en stor fordel, hvis du har kendskab til fx elektroteknik og/eller opbygning og drift af it-infrastruktur.
Du skal kunne arbejde i teams, men også kunne være i dit eget selskab, ligesom du skal være nem at omgås – også efter mange timers hårdt arbejde, hvor du stadig skal kunne tænke helt klart.
Det er nødvendigt, at du er fleksibel og omstillingsparat i forhold til tjenestetider, og at dine nærmeste er parate til at acceptere dette.
Du skal både være handlingskraftig i nuet, men samtidig også besidde en meget høj grad af tålmodighed, og så er det vigtigt, at du kommer med den bedste udgave af dig selv, og vil bidrage til at fremme humøret og arbejdsmiljøet omkring dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. marts 2027.
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.
Du stationeres i en tidsbegrænset stilling i 3 år i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Center for Organiseret Kriminalitet på adressen, Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.
Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du på ny i den politikreds, hvor du har fast stationering.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – HEM. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nød-vendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte politikommissær Morten Toborg på tlf. 4181 4814 eller e-mail, [email protected].
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Der skal i ansøgningen medfølge et nutidigt vellignende profilfoto og helfigurfoto.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 21. september 2026.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet.
Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.
Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbart forlængelse af ansøgningsfristen.
Vi gør opmærksom på, at dette opslag er en del af en større rekrutteringsproces i NSK, hvorfor du som ansøger først kan forvente at modtage endeligt tilsagn om en stilling eller afslag på den ansøgte stilling medio december 2026.
National enhed for særlig Kriminalitet som arbejdsplads
I National enhed for Særlig Kriminalitet bliver du en del af en landsdækkende specialenhed, hvor højt specialiserede fagfolk arbejder tæt sammen med et fælles formål: at beskytte Danmark mod den mest komplekse og samfundsskadeli-ge kriminalitet. Det er en særlig opgave.
Vi efterforsker og strafforfølger komplekse sager inden for organiseret kriminali-tet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet. Derudover understøtter vi og-så politikredsene i hele Rigsfællesskabet med vores særlige ekspertise i krimi-nalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.
Når du træder ind ad døren i National enhed for Særlig Kriminalitet, møder du politifolk, anklagere, analytikere, teknikere, it-specialister, administrative og mange andre fagligheder. Vi er mange – og vi er forskellige. Du får godt 1.200 dedikerede kolleger, der trods forskelligheder har det til fælles, at vi alle bidrager med hver vores særlige styrke og dybe faglighed.
Kriminaliteten udvikler sig hele tiden, og det samme gør kravene til os. Derfor prioriterer vi faglig udvikling, vidensdeling og samarbejde højt.
I National enhed for Særlig Kriminalitet finder vi stor mening i vores arbejde, fordi vores opgaver har et klart og vigtigt formål. Det, vi gør, bidrager direkte til at beskytte samfundet og styrke retssikkerheden. Det er et særligt ansvar. Det er derfor, vi arbejder i National enhed for Særlig Kriminalitet.