Dygtig tilsynsmedarbejder til Anlægskoordinering og Vejarbejde i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Københavns Kommune

Søg jobbet

Område

Politik og administration

Ansøgningsfrist

14.09.2026

Arbejdstid

Fuldtid

Jobtype

Fastansættelse

Søg jobbet

Har du erfaring med tilsyn? Interesserer du dig for byens fremkommelighed? Er du tilmed dygtig til at kommunikere med borgere, entreprenører og andre interessenter? Så har vi en spændende stilling som tilsynsmedarbejder til dig i Anlægskoordinering og Vejarbejde.

Om stillingen

Som tilsynsmedarbejder vil dine primære arbejdsopgaver bestå i at føre tilsyn med materiel opstillet på vejarealet, fx stilladser, containere, big bags samt følge op på borgerhenvendelser, herunder “Giv et Praj”. Din arbejdsplads vil først og fremmest være ude i byens gader og stræder, hvor du skal føre tilsyn med ovennævnte. Der vil også være arbejde på kontoret på Islands Brygge, hvor du skal følge op på tilsyn, deltage i udvalgte møder samt give faglig sparring til kolleger, der håndterer borgerhenvendelser. Når du er ude at føre tilsyn, er det primært på cykel.

Vi forestiller os, at du

  • har en kort eller mellemlang uddannelse inden for trafik-, bygge- eller anlægsområdet
  • har konkret erfaring med tilsynspraksis fra en offentlig myndighed og dermed vant til at gennemføre, registrere og følge op på tilsyn
  • hurtigt kan sætte dig ind i den lovgivning og regler, som vi administrerer og bidrage til, at vi forvalter vores myndighedsrolle ordentligt og effektivt
  • har interesse for trafikafvikling og kendskab til skilte- og afmærkningsplaner
  • er dygtig til skriftlig kommunikation og har nemt ved at indgå i dialog med borgere, entreprenører og andre interessenter
  • er ansvarlig, struktureret og god til at skabe overblik og fremdrift i opgaveløsningen
  • kan begå dig i Office-pakken og sætte dig ind i nye systemer – fx vores journaliseringssystem eDoc, ansøgnings- og tilsynssystem
  • har lyst til at gøre en forskel for byen ved at understøtte fremkommelighed og trafiksikkerhed i forbindelse med anlægs- og bygningsarbejder i byen

Vi tilbyder dig

  • en meningsfuld stilling, hvor du bidrager til at udvikle og understøtte København
  • et uformelt og fagligt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
  • gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • indflydelse på eget arbejdsområde og tæt samarbejde på tværs af fagligheder
  • en arbejdsplads i hjertet af København – tæt på de politiske beslutningsprocesser og med myndighedsansvar i Danmarks største kommune

Om dig

Som kollega er du positivt indstillet, hjælpsom og kan lide at samarbejde. Vi forventer, at du er serviceminded og dialogorienteret i samarbejdet med borgere og vores mange interessenter. Du har tilmed erfaring med at varetage en myndighedsrolle med tilsyn.

Om enheden

Du bliver en del af enheden Anlægskoordinering og Vejarbejde, der arbejder for, at midlertidig brug af vejareal og vejarbejde koordineres og gennemføres, så fremkommelighed og trafiksikkerhed bliver opretholdt. Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på tre teams og udsteder årligt ca. 30.000 tilladelser.

Hvad enten det er genopførelse af Børsen, endnu en etape af metroen, der skal bygges, renovering af en bro, fornyelse af forsyningsledninger eller Copenhagen Sprint-feltet, som skal ræse gennem byen, så er vi med.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med forhandlingsberettigede faglige organisationer.

Forventet start er den 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Arbejds- og tjenestestedet er Islands Brygge 37, 2300 København S.

Klar til at tage udfordringen op?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef i Anlægskoordinering og Vejarbejde Kristina Samsøe Mosbæk på 23 63 65 38 eller mail [email protected] eller teamleder Annette Jandrup på 61 14 21 01 eller mail [email protected].

Søg via linket senest mandag den 14. september 2026

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.