Quality Coordinator til Trykkeri

Envases Danmark

Har du et skarpt øje for detaljen, og vil du være med til at sikre høj kvalitet i emballage til fødevareindustrien?

Hos Envases søger vi en engageret og kvalitetsbevidst medarbejder til vores trykkeri.

Som leverandør til fødevareindustrien leverer vi produkter under tårnhøje kvalitetskrav. Her bliver du en del af et dedikeret kvalitetsteam på 6 medarbejdere, der hver dag understøtter vores høje kvalitetskrav i trykkeriet i Odense.

I trykkeriet fremstiller vi plader til produktionen af metaldåser på vores fabrikker i Danmark og Sverige. Vi værdsætter sikkerhed, høj faglig stolthed og en hverdag med en god og respektfuld omgangstone – og der er altid plads til et godt grin.

Dine primære opgaver

  • Kvalitetskontrol: Du er med til at vejlede og tage ekstra kontroller på tryk-, lak- og coil-områderne samt af det færdige materiale.
  • Rundering: Du går rundt i trykkeriet og er i tæt, daglig dialog med dine kolleger på skiftet.
  • Kvalitets-mindset: Du er med til at fastholde og opbygge en stærk kvalitetskultur i trykkeriet.
  • SAP/administrativt arbejde: Du kommer til at sidde med afvigelsesbehandling og oprettelse af ordrer.
  • Ad hoc-opgaver: Du træder til ved skiftende behov i trykkeriet.

Hvem er du?

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – det er dine evner, din indstilling og dit blik for kvalitet til gengæld.

Vi forestiller os, at du enten har erfaring fra en tilsvarende stilling i en produktionsvirksomhed, eller har et udpræget skarpt øje for kvalitetskontrol og forstår vigtigheden heraf i en virksomhed, der leverer emballage til fødevareindustrien.

  • Du er struktureret, har sans for detaljen og sætter en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde.
  • Du er energisk, tager initiativ og ser hurtigt, hvor der er brug for en ekstra indsats.
  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø med dit positive humør og dine gode samarbejdsevner.
  • Det er vigtigt, at du taler og forstår dansk, så du kan begå dig i et støjende produktionsmiljø.

Hvad tilbyder vi?

  • Grundig oplæring: Vi tager godt imod dig og sørger for en tryg opstart.
  • Gode forhold: Ansættelse på Industriens Overenskomst på fast løn, Industriens Pension og mulighed for en attraktiv sundhedsforsikring.
  • Sundhed & trivsel: Adgang til blandt andet in-house fysioterapi samt fitnessrum og kantine.

Arbejdstid

Din arbejdstid bliver på fast aftenhold. I spidsbelastninger eller ved ferieafvikling forventes det, at du kan være fleksibel i forhold til overarbejde eller skift.

Interesseret?

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og ansætter derfor, så snart den rette kandidat er fundet, så skynd dig at sende dit CV og en kort motivation for at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lokation

Odense

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Kontakter

Ulla Christensen

Quality Supervisor

2830 7204

Del dette job

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.