Engageret lønprofil til TV 2
TV 2 Danmark
Har du styr på detaljer, deadlines og gode samarbejder – og har du lyst til at blive endnu skarpere på løn? Så er det måske dig, vi leder efter til TV 2s lønteam i Odense.
RollenHos os får du en hverdag, hvor der både er faste rytmer, løbende spørgsmål og opgaver, der skal prioriteres undervejs. Du bliver en del af økonomiafdelingen og får en bred kontaktflade på tværs af organisationen, hvor du kommer tæt på både løn, data, systemer og processer.
Du behøver ikke være specialist fra dag ét, men du har allerede 1-3 års erfaring med løn, økonomi eller administrative processer og har lyst til at bygge videre på det. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, struktureret og god til at bevare overblikket, også når flere ting lander på samme tid.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- lønberegning og lønudbetaling for fastansatte, timelønnede og honorarmodtagere
- indberetning af løn, skat mv. til offentlige myndigheder
- vejledning af kollegaer om fx barsel, ferie og overenskomster
- tilbagesøgning af refusioner
- afstemninger, specifikationer og kvalitetssikring af løndata
- ad hoc-opgaver og mindre forbedringer i vores processer
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du får din daglige gang på Kvægtorvet i Odense.
Om digDu trives i en rolle med varierende opgaver, hvor både præcision og omstillingsevne er centrale. Du kan lide at skabe struktur, følge op og få ting helt i mål – også når hverdagen byder på spørgsmål, deadlines og skiftende prioriteringer.
Vi forestiller os, at du:
- er god til tal, systemer og detaljer
- har 1-3 års relevant erfaring med løn, økonomi eller administrative processer og er klar til at tage næste skridt i din udvikling
- er god til at kommunikere klart og samarbejde med forskellige kollegaer
Til gengæld får du en rolle med ansvar, sparring og mulighed for at udvikle dig videre i et fagområde, hvor struktur, data og samarbejde går hånd i hånd.
TV 2 som arbejdspladsTV 2 er Danmarks kommercielle public service‑virksomhed. Vores opgave er at begejstre, oplyse og forbinde – at skabe indhold, der samler danskerne på tværs af TV 2 Play, tv2.dk og vores kanaler. Vi er ejet af den danske stat og leverer public service på kommercielle vilkår.
Som moderne virksomhed arbejder vi hver dag for at gøre public service personlig – med målet om at samle alle – en for en i en tid med ændrede medievaner og skarp international konkurrence. Hos os bliver du del af en arbejdsplads med høj faglighed, fleksible rammer og respekt i samarbejdet, og vi arbejder målrettet med trivsel, ligestilling og inklusion. Vi har kontorer på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Søg stillingenDu søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via formularen nedenfor. Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!