Økonom til Monetær og Makrofinansiel Analyse

Danmarks Nationalbank

Du løser opgaver med et enestående formål
Nationalbanken er den eneste af sin slags. Vi er samfundets bank, statens uafhængige rådgiver og landets vågne øjne på økonomien. Stabile priser, sikre betalinger og finansiel stabilitet kommer ikke af sig selv, og som medarbejder i Nationalbanken spiller du en central rolle i at sikre Danmark en robust økonomi.

Som økonom er du en del af sektionen for Monetær og Makrofinansiel Analyse i afdelingen Økonomi og Pengepolitik. Som en central opgave for understøttelsen af den danske fastkurspolitik, arbejder vi med analyser af penge- og valutakurspolitik, kapitalbevægelser samt udviklingen i de finansielle forhold i Danmark og internationalt.

Vi er et team på syv engagerede økonomer, der kombinerer faglighed med samarbejde og sparring. Vi lægger vægt på et miljø, hvor idéer deles åbent, der er plads til konstruktiv dialog med forskellige synspunkter, og hvor vi løfter hinanden – både fagligt og socialt – og bidrager til hinandens udvikling.

Som økonom i Monetær og Makrofinansiel Analyse får du en central rolle i udarbejdelsen af Nationalbankens publikationer, herunder sektionens halvårlige publikation, Monetære og Finansielle Tendenser, samt analyser og præsentationer til direktionen om aktuelle emner vedrørende bl.a. renter, valutamarkedet og kapitalbevægelser.

Dine primære opgaver omfatter:
  • Analysere og overvåge udviklingen på de finansielle markeder, kronemarkedet, kapitalbevægelser og i de makrofinansielle forhold.
  • Bidrage til den halvårlige publikation Monetære og Finansielle Tendenser.
  • Udarbejde input til direktionens præsentationer og taler.
  • Deltage i Nationalbankens tværgående analytiske clustre – særligt inden for renter, kapitalbevægelser og kronen.

Du har de essentielle forudsætninger for at lykkes
I Nationalbanken er vi imødekommende. Vi har fokus på anerkendelse, god ledelse og evnen til at bringe dine og vores forskelligheder i samspil, så du oplever frihed i opgaveløsningen og sparring til at afklare rammer, træffe meningsfulde valg og gøre dig mest mulig handledygtig.

Vi vil, at du både lykkes og trives i rollen som økonom i Monetær og Makrofinansiel Analyse. Derfor lægger vi vægt på, at du har følgende forudsætninger for at søge stillingen:

  • Solid forståelse af pengepolitik, finansielle markeder og makroøkonomi med mindst 3 års relevant erfaring.
  • Gode færdigheder i økonometri. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med makroøkonometriske metoder som fx VAR-modellering.
  • Du trives i samarbejde, bidrager med energi til teamet, motiveres af faglige udfordringer og af at skabe et positivt arbejdsmiljø, hvor vi udvikler os sammen.
  • Gode kommunikationsevner på engelsk og dansk og kan formidle komplekse budskaber klart og præcist. Du kan også søge stillingen, hvis du endnu ikke taler dansk, men har lyst til at lære det sideløbende med jobbet.
  • En kandidatgrad i økonomi eller finansiering. Erfaring fra en større finansiel organisation og/eller en ph.d. er et plus.

Du er guld værd i Nationalbanken
Der er kun én Nationalbanken. Vores opgaver er at sikre betalinger, føre fastkurspolitik og levere analyser, viden og anbefalinger til gavn for landets økonomi. Dit arbejde og vores vitale systemer har essentiel betydning for det finansielle og politiske Danmark, og for landets internationale relationer.

Vi ønsker at sikre rammerne for en effektiv opgaveløsning, en stor sammenfølelse og en god balance mellem livet på og uden for arbejdet. Vi arbejder som udgangspunkt fra bankens lokationer, men du har også mulighed for at planlægge din hverdag under fleksible former, herunder aftale en ugentlig hjemmearbejdsdag, hvis rolle og opgaver tillader det. Samtidig lægger vi stor vægt på din læring og løbende udvikling af færdigheder. Vi mener det, når vi siger, at din udvikling er i højsædet. Du er nemlig guld værd i Nationalbanken.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Jakob Feveile Adolfsen

Head of Monetary and Macrofinancial Analysis

[email protected]

+45 33636064

Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås hos HR-partner:

Lone Stehr Benjaminsen [email protected] +45 33636062

Ansøg nu
Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen - du skal blot uploade dit CV. Vi vil gerne sikre en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om at undlade personlige oplysninger som fx billede og oplysning om din alder.

Ansøgningsfristen er:

13. september 2026

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise straffeattest eller blive sikkerhedsgodkendt.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.