Storskadetaksator til Property Erhverv
Sedgwick
Storskadetaksator til Property Erhverv
Vil du arbejde med de store og komplekse erhvervsskader – i et team, hvor vi hjælper hinanden?
Vil du arbejde med nogle af de mest komplekse og spændende erhvervsskader på markedet? Motiveres du af at skabe overblik, finde løsninger og guide kunder gennem omfattende skadeforløb? Så kan du blive en del af vores Property Erhverv-team, hvor høj faglighed, samarbejde og kundeoplevelsen går hånd i hånd.
Hos Sedgwick bliver du en del af vores Property Erhverv-team, hvor vi håndterer nogle af markedets mest komplekse skader.
Vi er et team på seks erfarne specialister med baggrund som arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører. Vi har en uformel og hjælpsom kultur, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Ingen ved alt, men sammen kan vi meget.
Teamet er primært placeret i Ballerup med én kollega i Aarhus, og du har fleksibilitet til både at arbejde hjemmefra og benytte kontoret (Aarhus eller Ballerup) efter behov.
En rolle med både ansvar og variation
Som storskadetaksator bliver du ansvarlig for at håndtere større og mere komplekse erhvervsskader fra første besigtigelse til endelig opgørelse og afslutning.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Større bygningsskader
- Entrepriseskader
- Ansvarsskader
- Byggeskader
- Ejerskifteskader
En hverdag tæt på kunderne
En stor del af arbejdet foregår ude hos kunderne, hvor du besigtiger skader, vurderer omfanget og rådgiver om den videre proces.
Vi arbejder for mange forskellige forsikringsselskaber med forskellige produkter og vilkår. Derfor er det vigtigt, at du kan navigere professionelt mellem forskellige samarbejdspartnere og samtidig skabe tillid hos kunder, der ofte står i en vanskelig situation.
Som storskadetaksator er du ofte den person, kunden husker bedst fra skadeforløbet. Derfor værdsætter vi både høj faglighed og evnen til at møde mennesker med ro, nærvær og forståelse.
Og hvem er du så?
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 5 års erfaring med opgørelse af større bygningsskader, samt erfaring med ejerskifte- og byggeskader
- Har solid erfaring som taksator inden for erhvervsområdet
- Har kørekort og egen bil
- Har erfaring med at håndtere skader for flere forskellige forsikringsselskaber
- Kommunikerer professionelt på alle niveauer
Bopæl i Jylland eller på Fyn vil være en fordel, men er ikke et krav.
Har du lyst til at være med?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørn Jakob på [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig.