Configuration Specialist til TV 2 Teknologi
TV 2 Danmark
Vil du være med til at udvikle og optimere de digitale løsninger, der understøtter People & Culture i en af Danmarks mest markante medievirksomheder?
Så er du måske vores nye Configuration Specialist i TV 2 Teknologi.
TeametDu bliver en del af Corporate Functions i TV 2 Teknologi, hvor vi arbejder tæt på forretningen med systemer og løsninger, der understøtter centrale funktioner i organisationen. Teamet består af to Software Developers og to Configuration Specialists, og hverdagen er præget af samarbejde, videndeling og fælles problemløsning.
RollenSom Configuration Specialist får du en central rolle i at sikre, at TV 2 får størst mulig værdi ud af udvalgte forretningskritiske systemer og SaaS-løsninger. Du kommer til at arbejde tæt på både systemerne, brugerne og forretningens behov – med konfiguration, drift, dokumentation og løbende optimering. Du får også mulighed for at være med til at videreudvikle anvendelsen af Oracle Fusion Cloud, i takt med at platformen får en større rolle i TV 2’s systemlandskab.
Dine opgaver i rollen bliver:
- at konfigurere, administrere og vedligeholde enterprise-løsninger rettet mod People & Culture.
- at analysere forretningsbehov og omsætte dem til systemkonfiguration og konkrete løsningsforbedringer.
- at bidrage til stabil drift, dokumentation, test og kvalitetssikring af løsningerne.
- at samarbejde med leverandører, systemejere og interne interessenter om fejlretning, optimering og ny funktionalitet.
- at bidrage til udviklingen af Oracle Fusion Cloud, Power Platform og andre centrale platforme.
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med konfiguration, administration, implementering eller videreudvikling af større standardsystemer, enterprise-løsninger eller SaaS-platforme. Du behøver ikke være specialist i Oracle Fusion Cloud fra dag ét – men erfaring med platformen er en klar fordel, og det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med og udvikle den fremadrettet.
Vi forestiller os, at du kommer med følgende:
- erfaring med konfiguration, administration eller implementering af større enterprise- eller SaaS-løsninger.
- evne til at omsætte forretningsbehov til konkrete systemløsninger.
- erfaring med dokumentation, test, governance og systemdrift.
- forståelse for integrationer og samspillet mellem forretningskritiske systemer.
- kendskab til Oracle Fusion Cloud eller andre cloudbaserede forretningssystemer og interesse for Power Platform og automatiseringer.
Som person arbejder du struktureret, metodisk og kvalitetsbevidst. Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs – også når der er mange detaljer og afhængigheder at holde styr på. Du er nysgerrig, lærevillig og motiveres af at sætte dig ind i nye systemer og teknologier, og du samarbejder godt med både tekniske og ikke-tekniske kolleger.
Om TV 2 som teknologiarbejdspladsI TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme.
Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Agile Coaches, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus.
Søg stillingenDu sender din ansøgning og CV via formularen nedenfor. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med opstart snarest muligt. Arbejdsstedet er Odense.
Hvis du kan se dig selv i en rolle, hvor teknologi, forretning og mennesker mødes – og hvor du får mulighed for at skabe struktur, kvalitet og værdi gennem solide digitale løsninger – så ser vi frem til at høre fra dig. Ansøgningsfrist er d.14.september, hvorefter vi indkalder til samtaler.