Data Insights Consultant i København eller Aarhus
Wilke
Location
Copenhagen, Denmark
Salary
Løn efter kvalifikationer
Job Type
Full-time
Date Posted
August 27th, 2026
View All Jobs
Data Insights Consultant i København eller Aarhus at Wilke
Location
Copenhagen, Denmark
Salary
Løn efter kvalifikationer
Job Type
Full-time
Date Posted
August 27th, 2026
Apply Now
View All Jobs
Download File
Vil du arbejde med kvantitativ analyse fra den indledende problemstilling til den endelige anbefaling? Og motiveres du af at bruge data til at skabe et klart beslutningsgrundlag for kunder?
Vi søger en Data Insights Consultant til vores team i København eller Aarhus.
Hos Wilke arbejder du med både private og offentlige kunder på projekter, hvor analyse skal omsættes til konkrete forretningsmæssige beslutninger. Det kan eksempelvis være evaluering af kundestrategier, segmentering, brandpositionering, konceptudvikling, produkt- og pristests eller andre skræddersyede analyser.
Som Data Insights Consultant vil du
- Indgå i projektteams og være med til at definere den analytiske tilgang til kundens problemstilling
- Udarbejde spørgeskemaer og sikre, at undersøgelsesdesignet understøtter det spørgsmål, analysen skal besvare
- Arbejde med databehandling, kvantitativ analyse og fortolkning af resultater
- Udarbejde rapporter, præsentationer, konklusioner og anbefalinger
- Have direkte dialog med kunder og deltage i kundemøder sammen med den kundeansvarlige
- Rådgive kunder med udgangspunkt i data og deres forretningsmæssige behov
- Have ansvar for egne projekter og sikre fremdrift, kvalitet og deadlines
Hvem er du?
Vi Forestiller Os, At Du
- Har minimum 3 års erfaring som analytiker, eksempelvis fra et analyseinstitut, mediebureau, konsulenthus eller en analyseafdeling
- Har en relevant kandidatuddannelse, f.eks. cand.merc., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.merc.(mat.) eller tilsvarende
- Har en stærk kvantitativ profil og solid erfaring med statistiske analysemetoder
- Har erfaring med R, SPSS, Q eller tilsvarende analyse- og databehandlingsværktøjer
- Er vant til at arbejde med komplekse datasæt og kan identificere de vigtigste mønstre og sammenhænge i data
- Kan formidle analytiske resultater klart og præcist – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
- Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og det overordnede formål med analysen
- Kan drive egne opgaver og projekter, men samtidig trives med tæt samarbejde i et team
- Har lyst til at være i dialog med kunder og omsætte analyse til anbefalinger, der kan bruges i praksis
Hvem er Wilke?
Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at træffe bedre beslutninger gennem data, analyse og rådgivning.
Vi arbejder med nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer og løser både faste analyseopgaver og mere komplekse, skræddersyede problemstillinger.
Vi har kontorer i København, Aarhus og Odense og lægger vægt på et stærkt fagligt miljø, hvor man arbejder tæt sammen på tværs af teams. Du får en fleksibel arbejdsdag med mulighed for hjemmearbejde, men vi ser kontoret som et vigtigt sted for faglig sparring og samarbejde.
Det sociale fællesskab er også en vigtig del af Wilke. Vi vil gerne være en arbejdsplads, hvor man føler sig godt tilpas og som en del af holdet – uanset om man trives bedst med den gode faglige samtale over en kop kaffe, fælles aktiviteter med de nærmeste kolleger eller større arrangementer på tværs af organisationen. I løbet af året har vi derfor både lokale aktiviteter på vores tre kontorer og fælles arrangementer, hvor kolleger fra hele Wilke mødes. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at bidrage til et fagligt stærkt og inkluderende fællesskab, hvor der er plads til forskellige personligheder, perspektiver og måder at arbejde på.
Interesseret?
Hvis du kan se dig selv i rollen som Data Insights Consultant hos Wilke i København eller Aarhus, så send os dit CV og en ansøgning.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Philip Nørskov Alexandersen, Head of Data Insights, på [email protected] eller +45 51 64 02 93.
Vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse efter aftale. Læs mere om Wilke på wilke.dk.
Apply Now